Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

ferritter

Oprindelig forfatter NHC Seneste forfatter Redaktionen

ferritter, magnetiske faststofemner med højt indhold af jern(III)oxid, Fe2O3. Der skelnes mellem bløde og hårde ferritter efter deres evne til at modstå ommagnetisering; bløde ferritter anvendes til kerner i højfrekvensspoler, hårde til permanente magneter. Sidstnævnte kan fx fremstilles af bariumcarbonat og jern(III)-oxid; produktet formales til ultrafine partikler, der hver udgør en mikroskopisk magnet. Udsat for et kraftigt magnetfelt umiddelbart før sammenpresning får de ensartet orientering, og presseemnet sammensintres ved 1200 °C. I plastferritter er ferritpulveret sammenkittet med plast, ikke ved sintring. Ferritter anvendes i elektronik-, radio-, tv- og computerteknologi; Ferroperm A/S er eneproducent af ferritter i Danmark. Magnetit (magnetjernsten) er en naturligt forekommende ferrit.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels H. Christensen: ferritter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=75320