Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stofmængde

Oprindelig forfatter NTho Seneste forfatter Redaktionen

stofmængde, inden for kemien fundamental størrelse, der er et mål for antallet af elementære enheder af et givet stof. Enheden for stofmængde er mol, og man omtaler derfor ofte stofmængde som "antallet af mol".

Mere korrekt er stofmængden, n, svarende til en specificeret formel lig med antallet, N, af elementære enheder (formelenheder) divideret med Avogadros konstant, NA, dvs. n = N/NA. I praksis bestemmes det som antallet af gram af et stof divideret med formelmassen. Avogadros konstant er defineret som antallet af atomer i eksakt 12 g af kulstofisotopen 12C, der således netop indeholder stofmængden 1 mol 12C.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Thorup: stofmængde i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165250