Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

unun-

Oprindelig forfatter OWD Seneste forfatter Uffe Rasmussen

unun-, forstavelse benyttet til betegnelse for grundstoffer fra og med nr. 110, som endnu ikke har fået et blivende navn. Tilsvarende for grundstofferne med nr. 100 til 109 anvendtes unnil-.

Der er tradition for, at den eller de forskere, som opdager et grundstof, foreslår et navn, som siden godkendes af IUPAC. I 2003 godkendte IUPAC, at grundstof nr. 110, ununnilium, fik navnet Darmstadtium (Ds) til ære for det tyske Gesellschaft für Schwerionenforschung i Darmstadt, der havde opdaget seks nye grundstoffer.

Grundstof nr. 112, ununbium, (Uub) blev fundet i Darmstadt i 1996. Forskerne foreslog navnet copernicium (Cn) efter astronomen Nikolaus Kopernikus fra Polen, hvilket blev godkendt af IUPAC.

Forstavelsen unun- kommer af latin unus 'en'.

Ununquadium, grundstof nr. 114 (Uuq), blev fundet i 1998 og har fået navnet flerovium, mens ununhexium, grundstof nr. 116 (Uuh), fundet i 2000, er navngivet livermorium. Begge er fundet af det russiske forskningsinstitut i Dubna.

Annonce

Se også transuraner.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ove W. Dietrich: unun- i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177257