• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

terbium

Oprindelige forfattere Bos, HeSø og SERa Seneste forfatter Redaktionen

terbium, grundstof nr. 65; atomtegn Tb. Grundstoffet, der tilhører lanthaniderne, er et sølvgråt, blødt tungmetal. Det fremstilles af terbium(III)fluorid ved reduktion med calcium og anvendes i belægningen i billedrør og i røntgenfilm.

Ordet terbium er en forkortelse af tidl. ytterbium, efter den svenske by Ytterby.

Terbium blev opdaget i 1843 af C.G. Mosander, og i 1905 fremstillede G. Urbain rent terbium.

Geokemi og mineraler

Terbium findes i størst koncentration i yttriumrige mineraler som xenotim og fergusonit, der begge især findes i granitpegmatitter. Den kontinentale jordskorpe har et gennemsnitsindhold på 0,5 g/t terbium. Terbium udvindes sammen med de øvrige sjældne jordarter af forekomster af mineralerne bastnäsit og monazit.

Annonce

Egenskaber
Nummer65
AtomtegnTb
Navnterbium
Relativ atommasse158,925
Densitet8,230 g/cm3 (20 °C)
Smeltepunkt1356 °C
Kogepunkt3123 °C
Opdagelse1843 (C.G. Mosander)

Forbindelser

Terbium findes i forbindelser med oxidationstrin +3, der er det mest almindelige, i form af bleggule salte, og +4 som fx det farveløse TbF4. Se også lanthanider (forbindelser).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bostrup, Henning Sørensen, Svend Erik Rasmussen: terbium i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. juli 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170889