• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

samarium

Oprindelige forfattere Bosog HeSø Seneste forfatter Redaktionen

samarium, grundstof nr. 62; atomtegn Sm. Samarium, der er et af lanthaniderne, ser ud som stål, men ved opvarmning til ca. 150 °C bryder det i brand.

1. led i ordet samarium er efter mineralet samarskit, efter den russiske mineingeniør V.E. Samarskij, 1803-70, og -it, 2. led -ium til betegnelse af grundstof.

En legering af samarium og cobalt benyttes til fremstilling af stærke, permanente magneter. Grundstoffet blev opdaget i 1879 af P.E. Lecoq de Boisbaudran. Samariums forbindelser er gule i oxidationstrin +3, som er det mest almindelige, og røde i oxidationstrin +2.

Geokemi og mineraler

Egenskaber
Nummer62
AtomtegnSm
Navnsamarium
Relativ atommasse150,36
Densitet7,520 g/cm3 (20 °C)
Smeltepunkt1074 °C
Kogepunkt1794 °C
Opdagelse1879 ( P.É. Lecoq de Boisbaudran)

Samarium findes sammen med de øvrige sjældne jordarter, lanthanider, fx i mineraler som bastnäsit og monazit. Isotopen 147Sm nedbrydes til neodym-isotopen 143Nd med halveringstiden 106 mia. år. Dette anvendes til radiometrisk datering af bjergarter. Dannelsen af 143Nd ændrer forholdet mellem neodym-isotoperne i bjergarter, hvilket anvendes til at udrede bjergarters geologiske oprindelse, se isotopgeologi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bostrup, Henning Sørensen: samarium i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 9. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154965