Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

platin

Oprindelige forfattere Bos, Gram, OWD og SERa Seneste forfatter Redaktionen

Platin. 1828-45 blev der i Rusland præget mønter af platin med værdier 3, 6 og 12 rubler. Det platin, der anvendtes, stammede fra miner i Ural. Udmøntningen var ret kortvarig, bl.a. fordi metalværdien dengang var lavere end gulds, og fordi metallet platin let kunne forveksles med sølv. Mønterne findes i Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet.

Platin. 1828-45 blev der i Rusland præget mønter af platin med værdier 3, 6 og 12 rubler. Det platin, der anvendtes, stammede fra miner i Ural. Udmøntningen var ret kortvarig, bl.a. fordi metalværdien dengang var lavere end gulds, og fordi metallet platin let kunne forveksles med sølv. Mønterne findes i Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling, Nationalmuseet.

platin, Platinum, grundstof nr. 78; placeret i det periodiske systems 10. gruppe; atomtegn Pt. Platin er sølvglinsende, ret blødt og temmelig sejt. Det er et tungmetal og har en høj varme- og elektrisk ledningsevne. Platin er desuden et ædelmetal: Det kan opvarmes i luften uden at blive angrebet, og det opløses hverken i saltsyre eller salpetersyre. Det kan opløses i kongevand under dannelse af den komplekse forbindelse dihydrogenhexakloroplatinat H2(PtCl6).

Ordet platin kommer af spansk platino, af plata 'sølv'.

Platin er et oldtidsmetal. Det var kendt i Egypten ca. 700 f.Kr. og i Syd- og Mellemamerika, før europæerne kom. De opdagelsesrejsende bragte platin med tilbage til Europa fra ca. 1500, men europæerne vidste ikke, hvad de skulle stille op med det, da de ikke kunne smelte det.

Egenskaber
Nummer78
AtomtegnPt
Navnplatin
Relativ atommasse195,08
Densitet21,45 g/cm3 (20 °C)
Smeltepunkt1768 °C
Kogepunktca. 3827 °C
Opdagelsekendt siden oldtiden

Metallet, som lignede sølv, men var mindre værd, fik navnet "småsølv". De første europæere, som beskrev platin, var C. Wood i 1741 og A. Ulloa i 1748, og de regnes i mange fremstillinger ukorrekt for opdagerne af platin.

Annonce

Efter opdagelsen af grundstofferne brint (Cavendish 1766) og ilt (Priestley 1774) og opklaringen af forbrændingsprocessens kemi (Lavoisier 1783) blev knaldluftblæselampen opfundet, og med den kunne platinet smeltes og forarbejdes til kar, tråde mv. I 1890 åbnede den første svovlsyrefabrik, hvor platin blev anvendt som katalysator, og i 1965 opdagedes den kræftbekæmpende virkning af cisplatin. Det og analoge stoffer bruges nu i kemoterapi.

Teknisk fremstilling og anvendelse

Platin udvindes sammen med andre platinmetaller som biprodukt fra udsmeltning af kobber- og nikkelmalme bl.a. i Canada, USA og Sydafrika. Platinmetaller forekommer også gedigent i alluviale aflejringer i Rusland (Ural) og Colombia, hvorfra de udvindes ved vaskning.

Mineproduktion (kg)
20062013
Canada67007000
Rusland32.00025.500
Sydafrika172.000131.000
USA40003720
Zimbabwe 12.400
andre86003780
i alt223.300183.000
Kilde: Mineral Commodity Summaries 2007 og 2015

Råplatin opløses i kongevand og genudfældes med ammoniak eller ammoniumklorid som ammoniumkloroplatinat. Når det kalcineres på brændt kalk eller magnesiumoxid, efterlades platinsvamp. Gennem denne proces og en række raffineringsprocesser adskilles platin og de ledsagende platinmetaller. Platin (og palladium) er duktilt og forarbejdes lettere ved valsning, trådtrækning og videre formgivning end de øvrige, meget hårde platinmetaller.

De største anvendelsesområder for platin er i smykkeindustri og som katalysator bl.a. ved fremstilling af salpetersyre og svovlsyre, ved katalytisk rensning af udstødningsgas fra biler samt i den petrokemiske industri ved krakning, reforming og isomerisering. Platin anvendes desuden til digler og andet laboratorieudstyr, i kemisk procesapparatur samt til elektroder i måleudstyr og ved katodisk beskyttelse. I legering med rhodium eller iridium bruges platin til højtemperaturelementer og glødetråde til elektriske ovne op til 1800 °C. Metersystemets kilogramprototype og den tidligere anvendte normalmeter er fremstillet af en platin-iridium-legering med 10% Ir.

Platin. Laboratorieudstyr af platin. På digeltangen er det dog kun den takkede inderside yderst på tangen, der er af platin, resten er af nikkel.

Platin. Laboratorieudstyr af platin. På digeltangen er det dog kun den takkede inderside yderst på tangen, der er af platin, resten er af nikkel.

Forbindelser

Platin optræder i forbindelser med oxidationstrin 0, +2, +4, +5 og +6 samt i intermetalliske forbindelser, hvor platin ikke kan tildeles et bestemt oxidationstrin. Forbindelser af det formelle oxidationstrin +3 består i almindelighed af blandede +2- og +4-forbindelser.

Oxidationstrin 0. Her kendes kun komplekse forbindelser, fx de to fosfinforbindelser, [Pt(PX3)4], hvor PX3 kan være trifluorfosfin, PF3, eller triphenylfosfin, P(C6H5)3.

Oxidationstrin +2. Platins kemi ligner palladiums meget i dette oxidationstrin. Platin danner kun under ekstreme forhold simple aquaioner. Simple forbindelser som PtX2, hvor X kan være klor, brom eller jod, har komplicerede strukturer. PtCl2 er fx en klyngeforbindelse (cluster compound) med Pt6Cl12-enheder. Platin danner som palladium et stort antal komplekse forbindelser med koordinationstal 4. Det mørkerøde kaliumtetrakloroplatinat(II), K2[PtCl4], er det lettest tilgængelige udgangsmateriale for fremstilling af andre platin(II)forbindelser.

Platin. På æggen af et barberblad og på det perforerede metalblad over skærehovedet på en elektrisk barbermaskine er der et tyndt lag af en platinlegering. Det ruster ikke ved kontakt med sved, vand og sæbe.

Platin. På æggen af et barberblad og på det perforerede metalblad over skærehovedet på en elektrisk barbermaskine er der et tyndt lag af en platinlegering. Det ruster ikke ved kontakt med sved, vand og sæbe.

Den danske kemiker K.A. Jensen viste i 1930'erne, at platin(II)forbindelserne har plankvadratisk struktur. Det betyder, at forbindelser af typen [Pt(NH3)2Cl2] kan eksistere i to former: én kaldet cis (cisplatin), hvor to ens grupper danner en side i kvadratet, og en anden, trans, hvor forbindelseslinjen mellem dem er en diagonal; se isomeri. Cisplatin er et effektivt middel til bekæmpelse af testikelkræft, men det har uheldige bivirkninger og er delvis erstattet af en anden forbindelse kaldet carboplatin, hvor de to kloratomer er erstattet af en organisk forbindelse. Den danske kemiker W.C. Zeise fremstillede i 1827 den første, kendte metalorganiske forbindelse, K[PtCl3C2H4]. Senere er der fremstillet et stort antal metalorganiske forbindelser.

Oxidationstrin +4. Der findes i dette oxidationstrin simple forbindelser som PtX4, hvor X kan være fluor, klor, brom eller jod. PtCl4 findes som tetraedriske molekyler i krystaller af forbindelsen. De mest stabile forbindelser i dette oxidationstrin er imidlertid komplekse, fx forbindelser af typen M2[PtX6], hvor M kan være et alkalimetal og X et halogen. PtX62--ionerne har oktaedrisk struktur. Alle forbindelserne er farvede, fx er K2[PtCl6] gult. Også i dette oxidationstrin findes et stort antal komplekser, fx med ammoniak og aminer.

Oxidationstrin +5. Dette er kun kendt i forbindelse med fluor, fx det dybrøde (PtF5)4, og i komplekse forbindelser, fx K[PtF6].

Oxidationstrin +6. Platinhexafluorid, PtF6, er den bedst dokumenterede forbindelse i dette oxidationstrin. Det er et stærkt fluorerings- og oxidationsmiddel, der med xenon danner den første ædelgasforbindelse, der blev fremstillet: Xe[PtF6].

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bostrup, Niels F. Gram, Ove W. Dietrich, Svend Erik Rasmussen: platin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=142714