• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

neon

Oprindelig forfatter Bos Seneste forfatter Redaktionen

neon, grundstof nr. 10, placeret i det periodiske systems 18. gruppe; atomtegn Ne. Neon er en farveløs og lugtfri ædelgas. Den blev i 1898 isoleret af W. Ramsay og M.W. Travers fra atmosfærisk luft, der var blevet fortættet til væske ved afkøling.

Ordet neon er græsk, neutrum af neos 'ny'.

Tør atmosfærisk luft indeholder ca. 0,0018 vol.% neon, som nu fremstilles industrielt ved destillation af flydende luft og forhandles under tryk i stålflasker.

Egenskaber
Nummer10
AtomtegnNe
Navnneon
Relativ atommasse20,1797
Densitet0,84 g/l (20 °C)
Smeltepunkt-248,67 °C
Kogepunkt-245,9 °C
Opdagelse1898 (W. Ramsay og M.W. Travers)

Neon anvendes som gas i neonrør, hvor elektriske udladninger forårsager udsendelse af rødt lys fra neonatomerne. Neon anvendes også i visse lasere. Der er (endnu) ikke rapporteret om stabile forbindelser med andre grundstoffer.

Annonce

/pre, function 'wiki.template' failed with response:

Timeout expired.  The timeout period elapsed prior to completion of the operation or the server is not responding.