Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

jod (Biologi)

Oprindelige forfattere JKje, LOve, OHar og SLHa Seneste forfatter JKje

Jod er livsnødvendigt for mennesket og andre højere dyr, og formentlig er det essentielt for alle organismer. Det indgår i hormonerne trijodthyronin og thyroxin, som dannes i skjoldbruskkirtlen. Denne optager jod fra blodet, og koncentrationen af jod i kirtlen er ca. 50 gange større end i blodet. Hormonerne påvirker stofskiftet og er nødvendige for vækst og udvikling af kroppens væv.

Lavere chordater som sækdyr har en endostyl, en kirtel, der svarer til skjoldbruskkirtlen hos de højere chordater og som producerer jodholdig slim. Enteropneuster (agernorme) udskiller et sekret, hvis jodlugt menes at holde rovdyr væk. Visse af havets organismer, fx alger, koraldyr, (dyriske) svampe, fisk og skaldyr optager meget jod. Alger, fx de store brunalger (tang), danner jodholdige sekundærprodukter, hvis funktion ikke er klarlagt. Formentlig holder nogle af disse stoffer dyr væk fra algerne.

Isotoperne jod-125 og jod-131 anvendes inden for biokemi og molekylærbiologi til mærkning af proteiner og nukleinsyrer, se isotoper.

Annonce

Ernæring

Jod fås især fra fisk, drikkevand og mælk. Saltvandsfisk og skaldyr indeholder store mængder jod, mens ferskvandsfisk kun indeholder små mængder. Der er stor regional variation af jodindholdet i grundvand og drikkevand i Danmark. På Sjælland er indholdet højt, i Jylland lavt. Mælkens jodindhold varierer afhængigt af malkekvægets foder. Af denne grund er jodindholdet højest i vintermælk, fordi kvæget da får kraftfoder tilsat jod. Også jodholdige desinfektionsmidler, der anvendes ved malkningen, har betydning for mælkens jodindhold.

Den anbefalede daglige indtagelse af jod er 150 μg for voksne, noget lavere for børn og lidt højere for gravide og ammende. I Danmark indtager kvinder kun omkring 80 μg daglig og mænd omkring 100 μg daglig. Disse lave indtagelser er i overensstemmelse med en relativt høj forekomst af forstørret skjoldbruskkirtel (struma). Fra 1998 tilsættes salt derfor jod.

Lægemidler

Tabletbehandling med jod er ofte nødvendig i en kortere periode før operation for skjoldbruskkirtelsygdom ledsaget af forhøjet stofskifte, idet jod i store doser effektivt gør kirtlen mere fast og nedsætter dens funktion, hvorved risiko for komplikationer til operationen mindskes. Jod bruges i enkelte hostemidler, hvor det har en lang tradition for at virke slimløsende, en virkning, der dog ikke er videnskabeligt dokumenteret. Jod virker dræbende på bakterier, sporer, svampe og virus. Opløsninger i vand eller alkohol bruges derfor til at desinficere huden ved sår og før operationer. Endelig indgår jod i flere kontraststoffer, der anvendes ved røntgenundersøgelse.

Den radioaktive isotop jod-131 (131I) dannes i fissionsreaktorer som spaltningsprodukt. Optagelsen af radioaktivt jod ("varmt jod") kan hindres ved indgivelse af en forholdsvis større mængde almindeligt jod ("koldt jod"). Ved forurening med radioaktivt jod, fx i forbindelse med reaktoruheld, kan indtagelse af jodtabletter således beskytte skjoldbruskkirtlen mod eventuelle stråleskader. Dette bør dog ikke gøres, uden der foreligger nærmere vejledning herom fra myndighederne, som orienteres af Beredskabsstyrelsen.

Ved behandling med radioaktivt jod (radiojodbehandling) af skjoldbruskkirtelkræft, forhøjet stofskifte og forstørrelse af skjoldbruskkirtlen (struma) udnyttes kirtlens evne til at optage jod. Forhøjet stofskifte og struma behandles med en afmålt mængde 131I, der drikkes med lidt vand og giver en stråledosis til kirtlen på ca. 100 Gy, hvorved en del af kirtelcellerne går til grunde. Virkningen indtræder i løbet af nogle uger. Behandlingsmåden har været kendt siden 1940'erne og bruges i stigende omfang, mens operation på skjoldbruskkirtlen for forhøjet stofskifte sjældent foretages.

Forgiftning

Forstyrrelser af skjoldbruskkirtlens funktion, oftest for højt stofskifte, kan optræde pga. indtagelse af naturmedicin eller kosttilskud, der indeholder tangprodukter. Indtagelse af mere end 2 mg jod pr. dag gennem længere tid kan medføre rindende næse og øjne, øget spytdannelse og metalsmag i munden. Hvis jodholdige desinfektionsmidler drikkes, kan de virke ætsende i mundhule, spiserør og mavesæk.

Læs mere om jod.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Kjems, Lars Ovesen, Ole Hartling, Lotte Endsleff: jod (Biologi) i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=101557