• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

brom

Oprindelige forfattere Bos, HeSø, KOE, OWDog SERa Seneste forfatter Redaktionen

brom, grundstof nr. 35; atomtegn Br. Med placering i det periodiske systems 17. gruppe tilhører det halogenerne.

Ordet brom kommer af græsk bromos 'stank'.

Brom, der er et ikke-metal, er en mørk rødbrun væske opbygget af Br2-molekyler, som allerede ved stuetemperatur udsender rødbrune dampe. Det kan opløses i vand (bromvand) og er et farligt stof at omgås, idet huden ødelægges af ætsninger, og indånding af dampene kan føre til døden.

Geokemi og mineraler

Brom udgør mindre end 1 g/t i de fleste af jordskorpens bjergarter, idet det vanskeligt indbygges i mineraler. Havvand indeholder gennemsnitlig 65 g/t, saltsøer endnu mere; Det Døde Hav fx over 4000 g/t. Brines i oliefelter indeholder ofte mere end 1000 g/t. Når havvand fordamper, tilføres brom til atmosfæren og optages via nedbøren i organismer og aflejres i sedimenter. Ved inddampning af havvand optages brom i saltmineraler som halit og carnallit og i brines i porer i saltbjergarter. Brom danner kun få mineraler. Vigtigst er bromargyrit, der findes i sulfidmalmes forvitringszoner i aride områder. Brom udvindes af brines i boringer, ved inddampning af havvand og fra saltsøer. Resursen i havvand er uudtømmelig.

Annonce

Egenskaber
Nummer35
AtomtegnBr
Navnbrom
Relativ atommasse79,904
Densitet3,119 g/cm3 (20 °C)
Smeltepunkt-7,2 °C
Kogepunkt58,78 °C
Opdagelse1826 (A.L. Balard)

Fremstilling og anvendelse

Brom udvindes industrielt fra naturligt forekommende saltvand, hvori det findes som bromid (opløste bromsalte). Ved oxidation med klor omdannes bromid til brom, som derefter afdrives med luft eller damp. Udvinding kan ske fra havvand, men sker fortrinsvis fra saltvandsforekomster med væsentligt højere saltindhold. Den største enkeltproduktion, 38 % af verdensproduktionen på 556.000 t pr. år, foregår i Israel på basis af saltvand fra Det Døde Hav.

Brom og bromforbindelser anvendes udbredt som reaktanter og mellemprodukter, bl.a. i medicinalindustri og farvestofindustri. Uorganiske bromforbindelser, fx calciumbromid, anvendes i form af vandige opløsninger af høj massefylde som hjælpestof ved udvinding af mineralolie. Miljøhensyn, herunder hensyn til risikoen for nedbrydning af stratosfærens ozonlag, har ført til indskrænkning af forbruget af flere tidligere meget benyttede bromforbindelser, således insekticidet methylbromid, benzinadditivet ethylendibromid, bromholdige brandslukningsmidler (haloner) og bromholdige flammehæmmende additiver til plast mv.

Forbindelser

Mineproduktion i ton
20062013
Aserbajdsjan 3500
Frankrig2000
Indien15001700
Israel210.000172.000
Japan20.00030.000
Jordan46.00080.000
Kina44.000110.000
Turkmenistan 500
Ukraine30004100
USA226.000ikke opgivet
andre lande3500
i alt556.000403.0001
1 Ekskl. USA. Reserver og reservebasis er ubegrænsede
Kilde: Mineral Commodity Summaries 2007 og 2015

Brom optræder i oxidationstrinene fra og med -1 til og med +7. I førstnævnte oxidationstrin kendes det som den stærke syre hydrogenbromid, HBr, samt salte deraf, bromider, MBr, hvor M kan være et af alkalimetallerne Li, Na, K, Rb eller Cs eller sølv. Alkalibromiderne er alle letopløselige i vand, hvorved de spaltes i ionerne M+ og Br-. Sølvbromid, AgBr, er den fotoreaktive bestanddel af mange typer film. Det er til forskel fra alkalibromiderne tungtopløseligt i vand.

Med oxygen danner brom forbindelserne dibromoxid, Br2O, bromdioxid, BrO2, og bromtrioxid, BrO3, der alle kun er stabile væsentligt under 0 °C. Med hydrogen og oxygen dannes oxosyrerne hypobromsyrling, HBrO, bromsyrling, HBrO2, bromsyre, HBrO3, og perbromsyre, HBrO4. De kan fremstilles i vandige opløsninger, men ikke i ren tilstand. De tilsvarende salte med alkalimetallerne kan imidlertid alle fremstilles som rene forbindelser. Bedst kendt er bromaterne (salte af bromsyre) natriumbromat, NaBrO3, og kaliumbromat, KBrO3, der fremstilles ved at lede klor til alkaliske opløsninger af henholdsvis natriumbromid, NaBr, og kaliumbromid, KBr. Bromater blev tidligere anvendt til at forbedre kvaliteten af hvedemel til bagning.

Brom danner forbindelser med de øvrige halogener fluor, klor og jod. De mest stabile af disse er bromtrifluorid, BrF3, der er en gul væske med kogepunkt 126 °C, og brompentafluorid, BrF5, som er en farveløs væske, der koger ved 41 °C. Begge bromfluorider er yderst reaktive stoffer; bromtrifluorid reagerer fx kraftigt med asbest og omdanner dette til en blanding af fluorider.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Bostrup, Henning Sørensen, Knud Østergaard, Ove W. Dietrich, Svend Erik Rasmussen: brom i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. januar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51253