Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tetracyklin

Oprindelig forfatter SHHa Seneste forfatter Redaktionen

Tetracyklin.

Tetracyklin.

tetracyklin, C22H24N2O8, gult krystallinsk stof med smeltepunkt 170-175 °C. Tetracyklin er et af en række strukturelt nært beslægtede stoffer, tetracykliner, der har været anvendt som bredspektrede antibiotika, idet stofferne hæmmer proteinsyntesen.

I 1948 blev klortetracyklin som det første tetracyklin isoleret fra en svampekultur af Streptomyces. En række af de øvrige tetracykliner er fremstillet semisyntetisk ud fra klortetracyklin eller oxytetracyklin.

Anvendelsen af tetracykliner til human brug er reduceret betydeligt pga. bivirkninger: Klortetracyklin blev tidligere anvendt som vækstfremmer i landbruget.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Steen Honoré Hansen: tetracyklin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=171238