Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

progesteron

Oprindelige forfattere JFRe og SHHa Seneste forfatter Redaktionen

progesteron, pregn-4-en-3,20-dion, C21H30O2, hvidt, krystallinsk stof med smeltepunkt 127-131 °C. Progesteron dannes normalt i æggestokkene (se menstruation), men under graviditet foregår produktionen også i moderkagen.

Ordet progesteron kommer af pro- og latin gestatio 'svangerskab' og ster(ol), forkortelse af kolesterol, og -on.

Progesteron er som andre kønshormoner et steroidhormon og udgør sammen med østrogener de vigtigste kvindelige kønshormoner.

Progesteron produceres i æggestokkenes gule legeme (corpus luteum), i moderkagen (placenta) og i små mængder i binyrebarken. Hormonet har sammen med østrogenerne afgørende betydning for udvikling af de kvindelige kønskarakterer i puberteten, for forløbet af normal menstruationscyklus og for opretholdelse af det normale graviditetsforløb.

Annonce

Progesteron frigøres efter ægløsningen fra æggestokkens gule celler i sidste halvdel af menstruationscyklus (den luteale fase eller sekretionsfasen) og fremmer kirtel- og sekretdannelse i livmoderens slimhinde, så den kan tage imod et befrugtet æg. Progesteron er også ansvarligt for den moderate temperaturstigning efter ægløsning.

Progesteronsyntesen og dannelsen af det gule legeme styres af hypofysens overordnede kønshormoner, specielt det luteiniserende hormon (LH).

Syntetiske progesteroner, såkaldte gestagener, anvendes sammen med syntetiske østrogener i p-piller (se gestagenpræparater).

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens F. Rehfeld, Steen Honoré Hansen: progesteron i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. august 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=145583