Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

voks

Oprindelige forfattere AHolm, BAH og HJSP Seneste forfatter Redaktionen

voks, i reglen estere af langkædede fedtsyrer (16-36 carbonatomer) med langkædede, monovalente alkoholer (24-36 carbonatomer), alle vandskyende og med lavt smeltepunkt. Voks tilhører sammen med glyceriderne gruppen lipider og kan være af mineralsk, animalsk, vegetabilsk eller syntetisk oprindelse.

Blandt de vigtigste anvendelser er fremstilling af lys og bonevoks, imprægnering af klæde, læder og papir, overtrækning af fødevarer samt kosmetiske og farmaceutiske formål. I langt de fleste tilfælde anvendes mineralske vokser udvundet af petroleum, fx paraffinvoks og mikrokrystallinske vokser.

Animalsk voks

Animalske vokser er vidt udbredt i naturen, hvor de tjener mange forskellige formål. Bivoks er en blanding af voks, alkoholer og carbonhydrider, som bier bruger til opbygning af bikage. Hos mange fugle og pattedyr gør voks fjer og pels vandskyende; fra fåreuld kendes fx lanolin, der anvendes i bl.a. cremer og salver. Tidligere blev spermacet fra kaskelothvalens hoved udnyttet i stor stil, men er nu erstattet af mineralske vokser. Voks findes også på insekters kutikula, hvor det er med til at forhindre væsketab ved fordampning. Desuden bruger visse marine krebsdyr og fisk voks til lagring af energi.

Annonce

Vegetabilsk voks

Vegetabilsk voks, plantevoks, dannes i planters overhud, hvor det indlejres eller afsættes på overfladen af kutikula, der især findes på de overjordiske dele, og beskytter mod udtørring og angreb af insekter og mikroorganismer. Overfladevoks udkrystalliserer hyppigst som små korn eller findes som tætstillede stave eller rør eller som flager. Hos visse planter er voksproduktionen så betydelig, at den især tidligere blev udnyttet kommercielt, således bl.a. fra stammen af vokspalme og mælkesaften af kotræ. Mest kendt er karnaubavoks, som fås fra Copernicia prunifera (karnaubapalme), en palme fra Sydamerika og Caribien. På bladene dannes et op til 5 mm tykt vokslag, der især tidligere fandt anvendelse ved fremstilling af lys, skocreme, bone- og imprægneringsmasse m.m. En lignende voks, kandelillavoks, fås fra stamme og grene af Euphorbia antisyphilitica, en art i slægten vortemælk fra det sydvestlige Nordamerika.

I dag har fremstilling fra råolie i vid udstrækning erstattet tidligere udnyttelse af plantevokser. En undtagelse er jojobaolie, en flydende voks, der stammer fra frøene af Simmondsia chinensis (jojoba), som er en stedsegrøn busk, hjemmehørende i tørre egne i det sydvestlige USA og i Mexico. Denne spermacetlignende voks anvendes i kosmetik samt hud- og hårprodukter, og jojoba plantes i stigende grad i ulande, bl.a. med støtte fra Danida. Fra Balanophora fungosa anvendes de voksholdige rodknolde direkte som fakler.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Arne Holm, Barbara Ann Halkier, H.J. Styhr Petersen: voks i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180992