Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gas

Oprindelig forfatter LAHa Seneste forfatter Redaktionen

gas, brændbar gasblanding, som benyttes industrielt eller i husholdningen, mest til produktion af varme, men også til produktion af mekanisk energi i motorer og gasturbiner.

Ordet gas: efter den nederlandske udtale af græsk chaos 'gab, svælg, luftrum', fra 1600-t. brugt om luftarter.

De vigtigste brændbare komponenter i brændselsgas er hydrogen (H2), kulmonoxid (CO), methan (CH4) og ethan (C2H6). Ikke brændbare komponenter som nitrogen (N2) og kuldioxid (CO2) forekommer også, ofte i anseelige koncentrationer, idet disse komponenter kan benyttes til at indstille gassens brændværdi. Nitrogen kan tilsættes i form af atmosfærisk luft. Den dermed følgende oxygen (O2) gør ikke gasblandingen eksplosiv, når blot koncentrationen af de brændbare bestanddele holdes væsentligt over den øvre eksplosionsgrænse.

Brændselsgas fremstilles på mange forskellige måder. Naturgas kan udvindes direkte fra gasholdige jordlag. Oliegas findes opløst i mineralolie og frigøres derfra, delvis umiddelbart når olien kommer op fra det høje tryk i oliereservoiret, delvis ved den første destillation i de påfølgende raffinaderiprocesser. Betydelige gasmængder fremkommer også ved raffinaderiernes krakning (dvs. opvarmning til høj temperatur) af tunge (højtkogende) produkter. Disses store molekyler nedbrydes til gas, benzin mv.

Annonce

Store mængder gas fremstilles også ved forgasning af fast brændsel som stenkul og brunkul, i mindre omfang af træ og andre biomaterialer. Brændslet forgasses ved gennemledning af luft i underskud, således at man kun får en delvis forbrænding, fx
2 C + O2 → 2 CO.
I de fleste tilfælde tilføres også vanddamp, som kan indgå i processen
CO + H2O → CO2 + H2.
Kulgas fremstilles på et gasværk, hvor stenkul ophedes i retorter uden luftens adgang (tør destillation), hvorved kullene afgiver gas og tjæredamp. Tilbage i retorten bliver der koks. Kulgas fik tidligst betydning som lyskilde. Til dette formål blev det første forsyningsselskab oprettet i London i 1812, og fra 1818 blev der anlagt små gasværker ved forskellige institutioner i København, mens den tidligste danske offentlige forsyning blev etableret i Odense i 1853. Frem til 1970'erne spillede kulgasværker en vigtig rolle i den danske energiforsyning, først som lyskilde, men hurtigt med industrien som en vigtig kunde, og inden længe begyndte husholdningerne også at bruge gas til madlavning. I disse anvendelser blev gas efterhånden udkonkurreret af elektricitet, senest til kogebrug.

Uden for gasværkernes ledningsnet vandt flaskegas fra 1950'erne stadig større udbredelse. Flaskegassen bliver produceret på olieraffinaderierne. Den består af propan (C3H8) og butan (C4H10); disse komponenter er ideelle til formålet, idet de er flydende ved beskedne overtryk, men gasformige ved atmosfæretryk.

Efter store gasfund i Nordsøen har naturgas fået øget betydning for de omkringliggende landes energiforsyning, og også i andre dele af verden anvendes der store mængder af naturgas til industrielle formål og i husholdninger. I Danmark er der blevet opbygget en naturgasforsyning, efter at der i 1984 blev etableret en rørledning fra de danske Nordsøfelter til den jyske vestkyst.

Se også biogas, forgasning, gasgenerator, gasværk og naturgas.

For gas i betydningen gasform, luftart, se tilstandsformer.

Referér til denne tekst ved at skrive:
L. Alfred Hansen: gas i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=82346