Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

hexan

Oprindelig forfatter CThP Seneste forfatter Redaktionen

hexan, C6H14, alifatisk carbonhydrid, en farveløs væske med kogepunkt 69 °C. Forbindelsen er letantændelig og eksplosionsfarlig. Der findes fem isomere hexaner; n-hexan er sammen med heptan hovedbestanddelene i benzin (hexan har dog i ren tilstand et lavt oktantal). Hexan er væsentlig giftigere end de andre alifatiske carbonhydrider.

Ordet hexan kommer af heksa- og -an.

Forbindelsen anvendes som opløsningsmiddel og til ekstraktion af fedtstoffer fra fx sojabønner.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Th. Pedersen: hexan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=91260