Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

søgemaskine

Oprindelig forfatter ASmi Seneste forfatter Redaktionen

søgemaskine, computerprogram, der gennemsøger og indekserer sider på Internettet for dermed at gøre det muligt for brugere at søge efter vilkårlige ord vha. det opbyggede indeks. Indekset forbliver usynligt for brugeren, der normalt får adgang til søgninger i det via et særligt website. Søgemaskiner kan dække små områder som fx en enkelt hjemmeside eller et intranet, andre forsøger at dække hele Internettet. Pga. Internettets stadige vækst og forandring er ingen søgemaskine dog komplet. En af de mest anvendte søgemaskiner er Google (grdl. 1998).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anders Smith: søgemaskine i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=168821