Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

HTML

Oprindelig forfatter CliHa Seneste forfatter Redaktionen

HTML, HyperText Markup Language, opmærkningssprog, der anvendes til beskrivelse af dokumenter, der skal vises i en webbrowser. HTML anvendes primært til dokumenter på World Wide Web og blev udviklet på CERN i 1991 netop med dette formål for øje.

Sproget bygger på SGML, som det er en ægte delmængde af, og indeholder et fast defineret sæt af koder for fx titel, overskrift, billede, hyperlinks etc. Den entydige definition af koder gør sproget nemt at arbejde med, men begrænser dets muligheder, da det ikke lader sig udvide med fx nye dokumentelementer. Hele sproget skrives i tekst, og fx en overskrift skrives <h1>.

Behovet for større fleksibilitet har igangsat udviklingen af opmærkningssprogene XHTML og XML, samt det til e-mails anvendte EML, E-mail Markup Language.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Cliff Hansen: HTML i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=93483