• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

CSC

Oprindelig forfatter MSC Seneste forfatter MHansen

CSC, Computer Sciences Corporation, amerikansk it-virksomhed med hovedsæde i Californien, grundlagt 1959. CSC leverer it-konsulentydelser, systemintegration samt drift af it-systemer (outsourcing). CSC købte i 1996 Datacentralen af den danske stat. Ved senere opkøb af bl.a. E-huset og Scandinavian IT Group voksede CSC Danmark til ca. 2700 medarbejdere og en omsætning på 3,5 mia. kroner (2005), hvilket gjorde virksomheden til Danmarks på dette tidspuknt næststørste it-serviceselskab. På verdensplan havde CSC i 2005 en omsætning på 14,1 mia. dollar og ca. 79.000 medarbejdere. CSC har bl.a. været sponsor for cykelholdet Team CSC.

CSC's internationale hjemmeside

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Me Sophie Christensen: CSC i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 10. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=59835