Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

lambdakalkyle

Oprindelig forfatter JClau Seneste forfatter Redaktionen

lambdakalkyle, notation til specifikation af funktioner. Lambdakalkylen blev oprindelig udviklet af bl.a. Alonzo Church i forbindelse med studier af matematikkens grundlag. Udtryk i lambdakalkylen kan imidlertid også opfattes som forskrifter til beregning af funktioner og er derfor grundlaget for alle funktionsprogrammeringssprog. Lambdakalkylen er en af de grundlæggende beregningsmodeller, der optræder som ækvivalente i Church-Turings tese om beregnelighed.

Navnet lambdakalkyle stammer fra selve notationen, hvor et funktionsudtryk ikke navngives, men beskrives ved et såkaldt lambda-udtryk, hvis første symbol er det græske bogstav lambda. Fx specificerer udtrykket λx. x+1 den funktion, der lægger 1 til et tal. Funktionen kan så anvendes på et tal: (λx. x+1) 5 giver resultatet 6, idet 5 sættes ind som x i udtrykket x+1, der så beregnes.

Lambdakalkylen giver en naturlig mulighed for, at en anvendelse af en funktion specificeret ved et lambda-udtryk som resultat giver en anden funktion: (λx. (λy. x+y)) 5 giver som resultat λy. 5+y, altså den funktion, der lægger 5 til et tal. På denne måde bliver det muligt at specificere meget komplicerede beregninger på computere, uden at beregningerne beskrives ved algoritmer. Denne programmeringsteknik kaldes funktionsprogrammering.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Clausen: lambdakalkyle i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. april 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114007