• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

smykkesten

Oprindelig forfatter AaJe Seneste forfatter Redaktionen

Smykkesten. Syntetiske smykkesten er blevet fremstillet efter forskellige metoder siden slutningen af 1800-t. Her ses eksempler på syntetiske korunder. De tre 4-6 cm lange cylindre, boules, af farvede spineller er fremstillet efter Verneuil-metoden, der var en af de tidligst anvendte. Væksten er begyndt i den spidse ende, og metoden medfører, at de syntetiske sten får buede tilvækstlinjer i modsætning til de naturlige sten, hvis linjer altid er rette; vækstlinjer kan ses i mikroskop. Syntetisk korund er blevet fremstillet siden 1885.

Smykkesten. Syntetiske smykkesten er blevet fremstillet efter forskellige metoder siden slutningen af 1800-t. Her ses eksempler på syntetiske korunder. De tre 4-6 cm lange cylindre, boules, af farvede spineller er fremstillet efter Verneuil-metoden, der var en af de tidligst anvendte. Væksten er begyndt i den spidse ende, og metoden medfører, at de syntetiske sten får buede tilvækstlinjer i modsætning til de naturlige sten, hvis linjer altid er rette; vækstlinjer kan ses i mikroskop. Syntetisk korund er blevet fremstillet siden 1885.

smykkesten, mineraler og enkelte bjergarter, der anvendes som smykker. Yderligere betegnes som smykkesten også organiske materialer som jet (en varietet af brunkul), rav, koral, skildpaddeskjold, elfenben, vegetabilsk elfenben (nødder af elfenbenspalmen), operculum (låget af en snegl, Yurbo petholatus), bezoar (konkretioner dannet i mavesækken af bezoargeden og bezoarantilopen) og perler. Der er en glidende overgang fra ædelsten over smykkesten til dekorationssten, hvorfor det kan anbefales fortrinsvis at anvende betegnelsen smykkesten. Læren om smykkesten hedder gemmologi.

Gennemsigtige og gennemskinnelige smykkesten er som hovedregel dyrere end uigennemskinnelige, opake, smykkesten. Tidligere anvendtes ordet halvædelsten om mindre kostbare sten, men den internationale juvelerorganisation CIBJO (Confédération internationale de la bijouterie, joaillerie, orfèvrerie, des diamants, perles et pierres) har forbudt brugen af denne betegnelse.

Meget dyre smykkesten kaldes undertiden ædelsten, men det er vanskeligt at definere, hvad ordet dækker. Oprindelig udgjorde de syv smykkesten diamant, rubin, safir, smaragd, chrysoberyl, opal og perle ædelstenene. Senere omfattede betegnelsen alle smykkesten med hårdhed større end syv, hvilket imidlertid udelukkede opal og perle. I dag skal tre krav være opfyldt, for at der kan være tale om ædelsten: skønhed, sjældenhed og holdbarhed. Disse krav er alle relative og kan ikke bruges til en entydig definition.

Annonce

Verdens største og mest berømte diamant er Cullinandiamanten, fundet i Sydafrika i 1905.  Den var oprindelig på størrelse med et kalkunæg og vejede 3106 ct. Den er siden kløvet i ni store diamanter og 96 små brillanter. Her ses den rå sten og den største af de bearbejdede dele fra den, indsat i det britiske royale scepter.

Verdens største og mest berømte diamant er Cullinandiamanten, fundet i Sydafrika i 1905. Den var oprindelig på størrelse med et kalkunæg og vejede 3106 ct. Den er siden kløvet i ni store diamanter og 96 små brillanter. Her ses den rå sten og den største af de bearbejdede dele fra den, indsat i det britiske royale scepter.

Sten (oftest bjergarter), der anvendes til vaser, askebægre, bordplader o.l., kaldes dekorationssten, men meget af dette materiale anvendes også til smykkesten.

Slibning

Der findes adskillige former for slibning: diamantslibning, facetslibning, cabochonslibning og agatslibning samt den proces, som kaldes tromlepolering eller tumbling. Diamantslibning er også facetslibning, men kræver en særlig teknik med slibning med diamantpulver pga. diamantens store hårdhed. Diamantslibere er derfor specialuddannede slibere. Facetslibning forsyner stenen med et vist antal slebne flader, der møder hinanden med skarpe kanter. Facetslibning anvendes kun til gennemskinnelige og gennemsigtige sten. Uigennemskinnelige sten cabochonslibes, dvs. gives en hvælvet, rund eller oval overside, undertiden også underside. Kugleslibning (stenperler til fx kæder) er en form for cabochonslibning, som omkring 2000 næsten udelukkende foretages med maskiner. Tromlepolering foregår i en roterende beholder med forholdsvis mange sten, som med vand og slibepulver efterfulgt af vand og polermiddel bliver blanke, men med tilfældige former. Agatslibere sliber kun agat, som udformes i skiver eller som askebægre eller figurer.

Slibning af smykkesten har i århundreder været udført i meget traditionelle former, men ved en udstilling i New York i 1988 blev den tyske smykkestenssliber Bernd Munsteiner (f. 1943) verdensberømt med sine fantasislib, sten slebet i utraditionelle former, og har herved skabt fornyelse i slibning af smykkesten.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aage Jensen: smykkesten i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=161460