• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

seismologi

Oprindelige forfattere AsBe og SøGre Seneste forfatter Redaktionen

Seismologi. Ved en seismisk undersøgelse registreres de seismiske bølger af seismografer, der er placeret i nogen afstand fra eksplosionsstedet. Bølgerne afbøjes i grænsefladerne (refraktion) mellem geologisk forskellige lag og registreres med forsinkelser afhængigt af de enkelte lags geologiske sammensætning og dybden under terræn. Metoden kan derved anvendes til kortlægning af den geologiske undergrund.

Seismologi. Ved en seismisk undersøgelse registreres de seismiske bølger af seismografer, der er placeret i nogen afstand fra eksplosionsstedet. Bølgerne afbøjes i grænsefladerne (refraktion) mellem geologisk forskellige lag og registreres med forsinkelser afhængigt af de enkelte lags geologiske sammensætning og dybden under terræn. Metoden kan derved anvendes til kortlægning af den geologiske undergrund.

/@api/deki/files/25625/=ud_a_63362.mp3?revision=2

seismologi, den del af geofysikken, der omhandler elastiske jordrystelser og seismiske bølgers udbredelse i Jorden. Studiet af Jordens opbygning og af jordskælv er centrale emner. Til dette formål er der etableret et globalt netværk af seismiske stationer, hvor rystelserne registreres af seismografer. Netværket anvendes også til overvågning af internationale aftaler om forbud mod kerneprøvesprængning, idet signaler fra nukleare sprængninger og jordskælv søges adskilt.

Ordet seismologi kommer af græsk seismos 'jordskælv' og -logi.

Et andet samfundsrelateret emne er udvikling af metoder til jordskælvsforudsigelse. De seismiske bølger, der måles, er P- og S-bølger, som går dybt ned i Jorden og svinger hhv. på langs og på tværs af udbredelsesretningen, samt mere langsomme, men ikke mindre voldsomme overfladebølger, Rayleigh- og Love-bølger. Hastighederne måles i km/s, og der undersøges frekvenser fra 1/1000 til 1000 Hz.

Seismiske undersøgelser

Seismologi. Øverst er vist princippet i seismiske undersøgelser (refleksionsseismik) til havs. Signaler (lydtryk) udsendt af undersøgelsesfartøjets lydkanoner reflekteres i grænsefladerne mellem de enkelte geologiske lag og opfanges af hydrofonerne. Den tidsforsinkelse, der er mellem de forskellige lydbølgers ankomst til hydrofonerne, afspejler placeringen af de geologiske grænselag. Lydsignalerne sendes til skibet, hvor databehandlingen (processeringen) foregår. Databehandlingen resulterer i et lydbillede som vist nederst, et såkaldt refleksionsseismisk profil (sektion). På baggrund af profilet kan geologien (undergrunden) fortolkes, og ved sammenstykning af flere profiler kan et geologisk kort udtegnes.

Seismologi. Øverst er vist princippet i seismiske undersøgelser (refleksionsseismik) til havs. Signaler (lydtryk) udsendt af undersøgelsesfartøjets lydkanoner reflekteres i grænsefladerne mellem de enkelte geologiske lag og opfanges af hydrofonerne. Den tidsforsinkelse, der er mellem de forskellige lydbølgers ankomst til hydrofonerne, afspejler placeringen af de geologiske grænselag. Lydsignalerne sendes til skibet, hvor databehandlingen (processeringen) foregår. Databehandlingen resulterer i et lydbillede som vist nederst, et såkaldt refleksionsseismisk profil (sektion). På baggrund af profilet kan geologien (undergrunden) fortolkes, og ved sammenstykning af flere profiler kan et geologisk kort udtegnes.

Den praktisk anvendte seismologi, seismik, anvender seismiske bølger, der på land frembringes ved eksplosion af sprængstof i borehuller eller ved transportable vibratorer og under vand ved affyring af lydsignaler eller "luftkanon" (eng. air gun) med komprimeret luft. Disse metoder anvendes bl.a. ved kortlægning af undergrunden og inden for olieefterforskning, seismisk stratigrafi, hvor der optages refleksionsseismiske profiler (sektioner) af sedimentbassiner. I det danske område er dette især gjort til havs. Disse marinseismiske undersøgelser udføres fra et specialfartøj, som regelmæssigt affyrer lydsignaler og samtidig registrerer de næsten lodret reflekterede signaler fra undergrunden på hydrofoner, der trækkes i overfladen efter skibet i en flere kilometer lang hale. Med signaler for hver 100 m langs profillinjen og hydrofonerne placeret i endnu mindre afstand kortlægges lagstillingen af undergrundens reflekterende lag.

Annonce

Dybseismiske studier af lithosfærens og asthenosfærens opbygning kræver langt kraftigere eksplosioner langs længere profiler. Ved kerneprøvesprængninger er fx langs ekstra lange profiler modtaget signaler fra 1000 km dybde. Der registreres afbøjede (refrakterede) og vidvinkelreflekterede bølger, hvis hastighedsvariationer fortæller om de fysiske egenskaber af de bjergarter, bølgerne har passeret. Mere detaljerede oplysninger opnås, hvis der samtidig optages næsten lodrette refleksionsseismiske profiler. Kombinerede dybseismiske profiler er i Danmark udført i Nordsøen og i Østersøen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Asger Bertelsen, Søren Gregersen: seismologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157132