• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

seismograf

Oprindelig forfatter SøGre Seneste forfatter Redaktionen

Seismograf. Princippet i seismografer. Jordrystelser bliver registreret i tre retninger vinkelret på hinanden. Bevægelserne bliver omdannet til elektriske impulser, forstærket, filtreret og udtegnet på en graf.

Seismograf. Princippet i seismografer. Jordrystelser bliver registreret i tre retninger vinkelret på hinanden. Bevægelserne bliver omdannet til elektriske impulser, forstærket, filtreret og udtegnet på en graf.

/@api/deki/files/25624/=ud_a_63361.mp3?revision=2

seismograf, instrument til optegnelse af rystelser fra jordskælv og eksplosioner. For at fastlægge rystelsernes rumlige forskydninger optegnes i tre på hinanden vinkelrette retninger, sædvanligvis en lodret (vertikal) og to vandrette (horisontale) i retningerne nord-syd og øst-vest. Vertikalinstrumenterne har et fjederophæng. Horisontalinstrumenterne er ophængt som penduler og virker, ved at jordoverfladens bevægelser trækker instrumentets ophæng med sig, mens en tung masse ikke følger med pga. dens inerti. Forskydningen mellem ophænget og den tunge masse optegnes i et såkaldt seismogram ved hjælp af elektronisk forstærkning.

Ordet seismograf kommer af græsk seismos 'jordskælv' og -graf.

Seismografen er hele instrumentet, mens føleren ofte omtales som et seismometer eller en geofon.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Gregersen: seismograf i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157130