Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Richterskalaen

Oprindelig forfatter SøGre Seneste forfatter Redaktionen

Richterskalaen. Skematisk seismogram af rystelserne fra et fjernt jordskælv. De forskellige jordskælvsbølger når seismografen med en tidsforskel, der er afhængig af afstanden til skælvets epicenter. Jordskælvets størrelse, Richtertallet (m), beregnes således: m = log A/T + γ, hvor A er den maksimale amplitude, T er varigheden af svingningen, og γ en korrektionsfaktor bestemt ud fra S-P-intervallet. For forskellige bølgetyper ser formlen lidt forskellig ud. For nære jordskælv indgår både T og de lokale geologiske forhold i udtrykket for γ.

Richterskalaen. Skematisk seismogram af rystelserne fra et fjernt jordskælv. De forskellige jordskælvsbølger når seismografen med en tidsforskel, der er afhængig af afstanden til skælvets epicenter. Jordskælvets størrelse, Richtertallet (m), beregnes således: m = log A/T + γ, hvor A er den maksimale amplitude, T er varigheden af svingningen, og γ en korrektionsfaktor bestemt ud fra S-P-intervallet. For forskellige bølgetyper ser formlen lidt forskellig ud. For nære jordskælv indgår både T og de lokale geologiske forhold i udtrykket for γ.

/@api/deki/files/24363/=ud_a_227848.mp3?revision=2

Richterskalaen, Den åbne Richterskala, logaritmisk skala til beskrivelse af størrelsen af et jordskælv. Skalaen blev introduceret i 1935 af den amerikanske seismolog Charles Francis Richter (1900-85), efter hvem skalaen er opkaldt.

Richterskalaen er baseret på observationen af, at størrelsen af udsvingene på en seismograf afhænger af afstanden til jordskælvet. Altså kan man omregne udsvingene til, hvad de ville svare til på en seismograf i 100 km afstand fra epicentret, og bruge dette som størrelsesmål, Richtertal (eng. magnitude).

Skalaen var oprindelig konstrueret til Wood-Anderson-seismograferne, som man dengang brugte i Californien; de svageste jordskælv, for hvilke der var gode observationer, fik værdien 0, og hver stigning på en enhed svarede til en stigning på ti gange i jordskælvets udsving. Siden introduktionen har forskere udvidet målet, og mere fintfølende seismografer kan i dag registrere jordrystelser svagere end dem, der definerede 0; disse meget svage rystelser angives derfor som negative værdier.

Annonce

Skalaen er desuden udvidet til, at Richtertallet kan udregnes på grundlag af mange forskellige seismiske bølgetyper og i forskellige geologiske zoner på Jorden. Dette giver systematiske forskelle, så den mulige nøjagtighed kun er en kvart enhed. De hidtil største Richtertal har været for jordskælv omkring Stillehavet på knap 9. De mindste tal af interesse er lidt under 0. Skalaen omtales også som den åbne Richterskala, fordi den ikke har fastlagte største- og mindstemål. Andre betegnelser er mL, mb, Ms, Mω, (Mw). Mω, (Mw) kan kaldes momentmagnitude eller moment-Richtertallet.

Klassifikationen i Richterskalaen har også været anvendt til at udregne energiudladningen i et jordskælv, men usikkerheden er stor.

Se også seismologi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Søren Gregersen: Richterskalaen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=151409