Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

moræne

Oprindelig forfatter Kru Seneste forfatter Redaktionen

moræne, moræneaflejring, eng. till, ældre skandinavisk betegnelse for gletsjeraflejrede sedimenter, der består af en blanding af ler, sand, grus og sten, som stammer fra de områder, isen har passeret.

I Danmark blev moræneaflejringerne fortrinsvis afsat under og i slutningen af sidste og næstsidste istid og indgår som et vigtigt sediment i de udbredte morænelandskaber. Noget af dette materiale har isen revet løs og bragt med sig fra Skandinaviens klippegrund, andet stammer fra Kattegats og Østersøens bund og fra Danmarks egen undergrund, fx ler-, sand- og kalkmateriale fra Tertiær- og Kridttiden.

Man skelner mellem morænesand, der har et lerindhold mindre end 15%, og moræneler, der i fugtig tilstand kan formes, og som kan have et lerindhold på op til 35%.

Annonce

Mange af de istransporterede sten i moræneaflejringer består af bjergarter med et så karakteristisk udseende, at man kan genfinde det sted i Skandinavien, hvor isen har "samlet" dem op fra grundfjeldet, de såkaldte ledeblokke.

Mens moræneaflejringers indhold af ledeblokke giver oplysninger om isens bevægelsesveje, er deres kornstørrelsesmæssige sammensætning og morænelandskabernes form bestemt af, om de er aflejret under isen eller afsat i forbindelse med bortsmeltning af dødis og efterfølgende har undergået omlejrings- og udvaskningsprocesser.

Ordet moræne kommer af fransk moraine, egentlig 'rullesten, løse sten', fra en sydfransk dialekt.

Når en gletsjer glider hen over underlaget, smelter det medslæbte materiale fri. Det knuses og presses sammen af isens tryk og bevægelse, så der efterhånden opbygges et jævnt lag, normalt 0,5-3 m tykt, af kompakt bundmorænemateriale, hvor aflange småsten generelt ligger orienteret parallelt med isens bevægelsesretning. Ved at måle deres orientering kan man fastlægge isens bevægelsesretning på steder, hvor den for længst er smeltet bort. Det resulterende bundmorænelandskab er fladt til jævnt bølget og med en frugtbar, leret jordbund.

Noget af det materiale, som gletsjeren transporterer med sig, kan også smelte fri på isoverfladen. Når den randnære del af gletsjeren går i stå, smelter den derved dannede dødis, hvorved jorddækket til stadighed omlejres under indflydelse af tyngdekraften og smeltevand. Leret bliver skyllet væk, og det tilbageværende morænemateriale bliver gradvis mere sandet, gruset og stenet. Når isen er smeltet helt bort, er der opstået et småbakket dødislandskab med sandet jordbund og med talrige lavninger ofte med søer og moser.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Johannes Krüger: moræne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127748