Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mærsk Olie og Gas A/S

Oprindelig forfatter PoHLa Seneste forfatter Redaktionen

Mærsk Olie og Gas.

Mærsk Olie og Gas.

Mærsk Olie og Gas A/S, før 1984 Dansk Boreselskab, selskab til indvinding og efterforskning af olie og gas, ejet af rederiet A.P. Møller. Siden 1.1.1986 var det eneoperatør for Dansk Undergrunds Consortium (DUC), efter at konsortiets anden operatør, Chevron, trak sig ud af DUC-samarbejdet.

Mærsk Olie og Gas A/S forbedrede indvindingsgraden med bl.a. vandret boreteknik og vandinjektion, hvilket i forening med en intensiveret indsats har medført, at produktionen i den danske del af Nordsøen siden 1991 har været større end Danmarks forbrug af olie og gas. Selskabet har haft aktiviteter i bl.a. Qatar og Algeriet.

I 2017 indgik A.P. Møller - Mærsk aftale om frasalg af Mærsk Olie og Gas A/S til det franske olieselskab Total S/A.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul-Henrik Larsen: Mærsk Olie og Gas A/S i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129377