Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

tørv

Oprindelig forfatter Aaby Seneste forfatter Redaktionen

Tørv. Tørven stakkes på marken for at tørre. Fotografi fra 1930'erne et sted i Danmark.

Tørv. Tørven stakkes på marken for at tørre. Fotografi fra 1930'erne et sted i Danmark.

tørv, aflejring, der dannes i moser og består af døde plantedele, der kun er delvis nedbrudt pga. manglende ilttilgang. Tørv har derfor bevaret noget af plantedelenes struktur. Der skelnes mellem højmosetørv, hvor 2-5 % af tørstoffet er aske, og lavmosetørv eller kærtørv, der har et væsentlig højere askeindhold. Ved den ufuldstændige nedbrydning stiger indholdet af kulstof i tørv, som derfor er velegnet til brændsel; tørv er første fase ved dannelsen af brunkul og stenkul, se kulrækken. Tørv er et vigtigt brændsel i store dele af verden, især i ulandene, men også lande som fx Irland anvender tørv i vid udstrækning.

Det danske sprog har mange navne for tørv, der fra ældre jernalder og frem til midten af 1900-t. var en vigtig energikilde i Danmark. I Vest- og Sønderjylland kaldes mosernes aflejringer klyner eller klynetørv, mens lynghedens nedbrudte plantedele kaldes tørv, hedetørv eller lyngtørv.

Tørv. En såkaldt klyneskærer i færd med at skære blokke af sphagnum, klyner, og stille dem i lange rækker på Lille Vildmose, hvor de står til den følgende sommer. Sidst på sommeren samles de tørrede klyner til videre forarbejdning på Pindstrup Mosebrugs fabrik i Kongerslev, hvor der fremstilles sphagnumblandinger til danske og udenlandske gartnerier og planteskoler.

Tørv. En såkaldt klyneskærer i færd med at skære blokke af sphagnum, klyner, og stille dem i lange rækker på Lille Vildmose, hvor de står til den følgende sommer. Sidst på sommeren samles de tørrede klyner til videre forarbejdning på Pindstrup Mosebrugs fabrik i Kongerslev, hvor der fremstilles sphagnumblandinger til danske og udenlandske gartnerier og planteskoler.

Der skelnes mellem tre typer af tørveprodukter, afhængigt af fremstillingsmåden: skæretørv, æltetørv og pressetørv. Skæretørv er udskåret direkte af mosens tørvelag. Efter 1800 fremstilledes æltetørv ved at tilsætte vand til tørvemassen, der blev æltet og derefter hældt ud på jorden i et lag svarende til tørvens tykkelse. Senere blev tørven skåret op i mindre stykker og tørret. Pressetørv fremstilledes efter 1. Verdenskrig, ved at tørvemassen blev presset uden tilsætning af vand. Tørvebriketter eller fræsetørv er fremstillet på lignende måde, men er baseret på tørvesmuld, der er fræset frem af moseoverfladen; se også briketter. Fræsetørv kom frem i begyndelsen af 1940'erne og udgjorde ca. 70 % af alle tørv fremstillet i 1955.

Annonce

Før 1. Verdenskrig og i mellemkrigsårene var den årlige tørveproduktion i Danmark under 0,5 mio. t. Under de to verdenskrige var mulighederne for at importere kul og koks stærkt begrænset, og tørv blev derfor atter et vigtigt brændsel. Produktionen var størst i 1943 med 6,1 mio. t. Da var ca. 50.000 mænd og kvinder beskæftiget ved tørve- og brunkulsproduktionen.

Tørvegravning til brændselsformål ophørte i Danmark i midten af 1950'erne; i dag anvendes tørv mest som jordforbedringsmiddel og i gartnerierhvervet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Aaby: tørv i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=176040