Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

mose - biologi

Oprindelige forfattere BLMa og LSer Seneste forfatter Redaktionen

Tyttebær.

Tyttebær.

Moser er en af de naturtyper, der er beskyttet af Naturbeskyttelsesloven § 3: Er mosen over 2500 m2, eller i sammenhæng med vandløb og søer, der er omfattet af den samme beskyttelse, må dens tilstand ikke ændres. Den må fx ikke opdyrkes, medmindre man får en dispensation. Det er først og fremmest mosens karakteristiske plantevækst, der er afgørende for, hvordan man i lovgivningen definerer og afgrænser mosen. Her vokser en række græs-, star- og sivarter; i maj lyser kæruld og bukkeblad op, og sommeren igennem har mosen et rigt blomsterflor af bl.a. næbfrø, tranebær, rosmarinlyng og den særprægede insektædende plante soldug.

Tørvemos, et levested

Blandt de mange mosser, der hører til mosernes typiske plantevækst, er tørvemosserne, Sphagnum, de mest særprægede. De dækker store dele af vådområderne, som de forandrer til et levested, der opfylder tørvemossernes egne krav, men som kun få andre planter kan tåle. Sphagnum bytter brintioner, produceret ved stofskiftet, ud med metalioner, og levestedet bliver surt og fattigt på næringsioner.

Tørvemosserne selv er levested for et uhyre rigt mikroliv. På bladene er der mange bakterier, alger og andre encellede organismer. Cyanobakterier (blågrønalger) danner kvælstofforbindelser, der kan udnyttes af både tørvemos og alger, bl.a. de mange kiselalger (diatoméer) og desmidiacéer. Blandt de encellede "dyr" er de skalbærende amøber de mest iøjnefaldende. Der er også mange slags små flercellede dyr, fx hjuldyr, vandmider, bjørnedyr og gastrotricher. Miljøfaktorerne i tørvemosset kan svinge meget, fra time til time, fra måned til måned, og fra overfladen til få cm nede. Varme og kølighed, iltrige og iltfrie områder ligger tæt på hinanden. Mikroorganismerne i tørvemosset kan tåle lidt af hvert. De fleste lever i vand, men kan tåle at tørre ud (se kryptobiose). Andre organismer flytter sig efter omstændighederne, fx alm. piratjagtedderkop, Piratus piraticus; når Solen står højt, kan der blive for varmt, men blot et par cm nede i tørvemosset finder edderkoppen kølighed.

Annonce

Den opdyrkede mose

Store mosearealer er blevet afvandet og omdannet til frugtbar agerjord. Det gælder Vildmoserne, hvor man bl.a. har dyrket kartofler, og de mere end 200.000 ha drænede enge med tørvebund. Efter afvandingen sker der drastiske forandringer i jordbunden. Den vandmættede, iltfri jordbund bliver tør, og atmosfærens ilt siver ned i hulrummene. Så kan bakterierne forbrænde det organiske stof, der sammen med redskaber og andre levn fra oldtiden har været beskyttet mod nedbrydning i måske tusinder af år.

I takt med at bakterierne nedbryder tørven, synker jordbunden sammen — jorden sætter sig — nogle steder op til flere cm om året. Grundvandet kommer for tæt på overfladen, så dyrkningslaget bliver vådt. Som regel er det ikke muligt at forbedre dræningen, fordi vandløb og afvandingskanaler ikke kan uddybes yderligere. Det er baggrunden for, at mange marker i vore ådale må opgives. De bliver atter til en våd eng. Naturen kommer tilbage. Men i de årtier, man dyrkede mosen, blev mange oldsager ødelagt, nedbrudt af bakterier, da der kom ilt til.

Lille Vildmose. En såkaldt klyneskærer i færd med at skære blokke af sphagnum, klyner, og stille dem i lange rækker på mosen, hvor de står til den følgende sommer. Sidst på sommeren samles de tørrede klyner til videre forarbejdning på Pindstrup Mosebrugs fabrik i Kongerslev, hvor der fremstilles sphagnumblandinger til danske og udenlandske gartnerier og planteskoler.

Lille Vildmose. En såkaldt klyneskærer i færd med at skære blokke af sphagnum, klyner, og stille dem i lange rækker på mosen, hvor de står til den følgende sommer. Sidst på sommeren samles de tørrede klyner til videre forarbejdning på Pindstrup Mosebrugs fabrik i Kongerslev, hvor der fremstilles sphagnumblandinger til danske og udenlandske gartnerier og planteskoler.

Anvendelse af tørvemos

Tidligere udnyttede man mosernes tørvemos til tørv, som man brugte som brændsel, og i dag udnyttes Sphagnumi stor stil som jordforbedringsmiddel, især til haver. Vi har vidnesbyrd om, at tørvemos er blevet brugt som lægemiddel gennem tiderne; man har puttet det i sår og brugt det som bandage, fx under 1. Verdenskrig. Det kan opsuge væske svarende til 20 gange sin egen tørvægt, da der side om side med de levende celler er tomme, luftfyldte celler, hyalinceller. Denne egenskab har desuden gjort tørvemos anvendeligt som en slags ble. Tørvemos virker også helbredende; cellevæggene indeholder giftige fenolforbindelser, der dræber mikroorganismer, og sandsynligvis er der også antibiotika fra de mange mikroorganismer på tørvemosset.

Læs mere om moser.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Lauge Madsen, Lars Serritslev: mose - biologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127778