Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

saline

Oprindelige forfattere OHum og POErs Seneste forfatter sthornval

saline, (afledn. af lat. sal 'salt'), saltholdig, flad aflejring i et tørt delta- eller ørkenområde. På overfladen af floddeltaer findes i regioner, hvor nedbøren er mindre end fordampningen (aride områder), lave, periodisk vandfyldte bassiner, hvor stor fordampning fører til gentagen udtørring. I tidens løb ophobes forskellige salte i søaflejringerne, der i tørtiden derfor ofte har et karakteristisk hvidt overtræk. Andre eksempler på saliner findes i centrum af aride ørkenbassiner, hvor der også foregår en løbende akkumulation af salte i forbindelse med periodisk udtørrede søer. Aflejringen af fine sedimenter i søerne samt udfældede salte fører i tidens løb til dannelsen af en ekstremt flad overflade, der kun periodisk er vanddækket, og som også kendes under betegnelsen playa i Mexico og i de sydvestlige stater i USA, fx Death Valley, Californien. Det danske begreb saltpande er beslægtet med saline.

I antikken lå saliner i stort tal langs Middelhavets og Atlanterhavets kyster. Helt op til Loireflodens udmunding udvandt romerne salt ved at lede havvand ind i store, kvadratiske, fladbundede bassiner, hvor solen fik vandet til at fordampe, således at kun saltet blev tilbage. Nord for Loire måtte denne proces støttes af sydning. Saltet blev primært benyttet som konserveringsmiddel, især til fisk og fiskeprodukter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole Humlum, Peter Ørsted: saline i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154688