Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

gips

Oprindelige forfattere HJSP, MChr og MSoe Seneste forfatter Redaktionen

Gips. Krystalgruppe af gips fra Montmartre, Paris. Indhakkene i krystallerne viser, at der er tale om tvillingedannelse. Krystalgruppen er ca. 8 cm høj.

Gips. Krystalgruppe af gips fra Montmartre, Paris. Indhakkene i krystallerne viser, at der er tale om tvillingedannelse. Krystalgruppen er ca. 8 cm høj.

gips, calciumsulfat, sammen med anhydrit det almindeligste sulfatmineral i naturen. Gips er farveløst, hvidt til gråt, gulligt eller lyserødt; hårdheden er 2, massefylden 2,32 g/cm3. Gips krystalliserer monoklint og spalter efter tre retninger med én hovedretning; velformede krystaller udviser perlemors- til glasglans på spaltefladerne. Den farveløse type (selenit, marieglas) bruges bl.a. til optiske formål, mens massive, finkornede former (se alabast) benyttes som ornamentsten.

Ordet gips kommer af græsk gypsos 'gips, kridt'.

Gips forekommer hyppigst som evaporitaflejringer afsat fra havvand eller søer, hvor det sammen med stensalt (halit) og andre evaporitmineraler ofte findes i tykke bænke over store områder (se også evaporit). Gips kan også dannes ved omdannelse af anhydrit; tykke gipsaflejringer af denne type findes fx, hvor en salthorst når op i grundvandszonen, hvorved en såkaldt gipshat dannes under opløsningen af saltet.

Gips forekommer almindeligt over hele Jorden og findes i Danmarks undergrund hyppigt sammen med andre evaporitter fra Sen Perm (ca. 256-245 mio. år før nu) og Sen Trias (ca. 235-208 mio. år før nu).

Annonce

Teknisk fremstilling og anvendelse

Calciumsulfat dannes som biprodukt ved produktion af fosforsyre og ved røggasrensning. Ved opvarmning af gips til 120-180 °C dannes brændt gips, et hemihydrat, CaSO41/2H2O, som reagerer med vand under nogen udvidelse, således at det egner sig til afstøbning. Ved kraftigere opvarmning dannes der gips med et endnu mindre vandindhold og til sidst dødbrændt gips, anhydrit, som kun langsomt reagerer med vand.

Brændt gips anvendes til pudsning, skulpturer, stukkaturarbejde og fremstilling af gipsplader til byggeindustrien. Røggasgips er velegnet hertil, mens det er uøkonomisk at rense fosforsyregips, så den kan anvendes. En proces til brug af gips som råstof ved fremstilling af svovlsyre, hvorved der fås cement som biprodukt, anvendes kun sjældent. Der tilsættes gips til portlandcement for at forsinke afbindingen.

I malerfarver er gips især blevet brugt som fyldstof. Gips oprørt med limvand har været brugt til grundering af træ, der skulle bemales eller forgyldes; tidligere var dette almindeligt syd for Alperne, mens man i Nordeuropa i stedet brugte kridt.

Referér til denne tekst ved at skrive:
H.J. Styhr Petersen, Mads Chr. Christensen, Martin Sønderholm: gips i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84063