Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

flint

Oprindelige forfattere CJB, OJoer og PON Seneste forfatter Redaktionen

flint, strukturløs, sort, grå eller brun bjergart, der ved slag danner muslingeformede (muslede) brud; brudstykkerne er skarpkantede. Hårdheden er som glas, dvs. 6, og massefylden er 2,6 g/cm3. Flint er en meget finkornet bjergart (2-30 μm), der består af kvartskorn (SiO2) med tilfældig orientering, og som indeholder ca. 1 vægtpct. vand.

Bjergarten forekommer som bænke, lag og linser i de danske kalk- og kridtaflejringer, hvor den er udskilt fra SiO2-holdigt vand. Tilsvarende forekomster af flint kendes fra mange geologiske perioder og fra alle dele af verden. Flint er en af de almindeligste bjergarter i det danske moræneler. Knust flint anvendes til sandpapir og slibepulver. Kalcineret flint, dvs. flint ophedet så meget, at der sker spaltning af stoffet, bruges som hvide vejbelægninger. Rullesten af flint anvendes bl.a. i kuglemøller og som tilslag i beton.

Flintredskaber

Flint. Flintredskaber fra Danmarks oldtid.

Flint. Flintredskaber fra Danmarks oldtid.

Fra de ældste tider, indtil brugen af metalredskaber vandt indpas, har man anvendt flint til fremstilling af redskaber. De ældste flintredskaber, som er fremstillet ved kontrolleret bearbejdning af den rå flint, kendes fra Afrika og er 1,5-2 mio. år gamle. Helt frem til det moderne menneskes tilsynekomst, i Europa omkring 35.000 f.Kr., var håndkiler almindelige. I yngre palæolitikum, ca. 35.000-9300 f.Kr., udvikledes et varieret sæt af redskaber: pilespidser, knive, skrabere og tynde, mesterligt tildannede lanse- og spydblade. Først i mesolitikum, ca. 9300-3900 f.Kr., blev der fremstillet økser af flint, kerne-, skive- og spidsøkser. Fra den tid kendes små flintblade, mikrolitter, til spidser, modhager og skarpe ægge på pile, spyd og dolke.

Annonce

Begyndelsen af den tidlige agerbrugskultur, neolitikum, falder sammen med indførelsen af slebne flintredskaber, som man i Danmark kender fra yngre stenalder, ca. 3900-1700 f.Kr. Fra den tid stammer tusindvis af hele eller itubrudte slebne flintøkser, der enten er tabt eller bevidst nedlagt i jorden som ofre. Flintsmedens ypperste frembringelser er flintdolkene fra stenalderens slutning, se Hindsgavldolken. Langt ind i bronzealder og tidlig jernalder har man anvendt flintredskaber til bestemte formål.

Ved udgravning af stenalderbopladser er fund af flintredskaber og affald fra tilvirkning af dem en vigtig kilde til bestemmelsen af aktivitetsmønstre. Studiet af fremstillingsteknikken og af redskabernes form giver grundlag for datering, og mikroskopiske analyser af slidspor giver oplysninger om redskabernes anvendelse. Ved eksperimenter i flinthugning har man opnået indsigt i fremstillingsprocesserne, og de fleste teknikker beherskes af nutidens flinthuggere.

Danmark er begunstiget af et ideelt materiale til produktion af flintredskaber, den fine sorte eller grå flint fra skrivekridtet. Til tider har man også benyttet den grovere flint fra bryozokalk. I stenalderen har man kunnet forsyne sig med råflint fra morænen eller fra egentlige flintminer.

Flintminer

Fra stenalderen kendes miner med udvinding af flint; de udgør den tidligste form for bjergværksdrift i Europa. Et stigende behov for flint til især økser viste sig i de første bondesamfund, så på steder med velegnet råmateriale i kridt- eller kalkaflejringer huggede man dybe skakter ned til de flintførende lag, som derpå udnyttedes i vandrette gange (stoller). Store anlæg af den slags findes nær Krzemionki i det sydøstlige Polen med over 1000 skakter og ved Grimes Graves i Sydengland. Fra Danmark kendes store flintminer fra begyndelsen af yngre stenalder ved Hov og Bjerre i Thy samt senere i mere primitiv form bl.a. ved Ålborg.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Carl Johan Becker, Ole Jørgensen, Poul Otto Nielsen: flint i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=76974