Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

feldspat

Oprindelig forfatter JoeRoe Seneste forfatter Redaktionen

Feldspatgruppen. Nomenklaturdiagram for plagioklasfeldspatserien og for højtemperatur alkalifeldspatterne. Diagrammet viser den indbyrdes relation mellem feldspatterne ved 900 °C. Trekantens hjørner repræsenterer 100% af hhv. orthoklaskomponent (Or), albitkomponent (Ab) og anorthitkomponent (An). Den sammensætning, som er markeret med et sort punkt, modsvarer 20% Or, 75% Ab og 5% An, dvs. en anorthoklas. Diagrammet er efter Deer, Howie & Zussman, 1985.

Feldspatgruppen. Nomenklaturdiagram for plagioklasfeldspatserien og for højtemperatur alkalifeldspatterne. Diagrammet viser den indbyrdes relation mellem feldspatterne ved 900 °C. Trekantens hjørner repræsenterer 100% af hhv. orthoklaskomponent (Or), albitkomponent (Ab) og anorthitkomponent (An). Den sammensætning, som er markeret med et sort punkt, modsvarer 20% Or, 75% Ab og 5% An, dvs. en anorthoklas. Diagrammet er efter Deer, Howie & Zussman, 1985.

feldspat, gruppe af aluminiumsilikatmineraler, der er tæt beslægtede mht. krystalstruktur og fysiske egenskaber. Feldspatter findes i både magmatiske og metamorfe bjergarter og er de hyppigst forekommende mineraler i jordskorpen. Navnet blev i 1740 givet af den svenske geolog Daniel Tilas (1712-72).

Ordet feldspat kommer af tysk Feldspath, 1. led af feld 'mark', 2. led af uklar opr.

En undergruppe, alkalifeldspatter, er vigtige industrimineraler, der især udvindes af pegmatitforekomster, hvor de enkelte feldspatkrystaller kan veje mange ton. Feldspat anvendes fx til fremstilling af glas, keramik, porcelæn, glasur og emalje. Porcelæn fremstilles ved ophedning af en blanding af mineralerne feldspat, kaolin og kvarts. Der brydes ca. 6 mio. t feldspat om året, fordelt på mange lande med Italien, USA og Thailand som de største producenter. Nogle varieteter anvendes som smykkesten. Eksempler er amazonit, månesten og labrador.

Feldspatgruppen. Øverst en krystal af mineralet mikroklin, der viser tvillingedannelse; den fremspringende kant øverst th. viser, at der er tale om en sammenvoksning af to krystalindivider. Krystallen er ca. 5 cm høj. Nederst et spaltestykke af mikroklin fra en pegmatitgang. Mikroklin har to næsten på hinanden vinkelrette spalteflader (fladen, som stykket står på, og den forreste flade) og en uregelmæssig brudflade (tv.). Trappetrinene på den forreste flade er fremkommet ved, at der er slået flere lag af tv. end th. på spaltefladen. Spaltestykket er ca. 4 cm i bredden. Mikroklin er en lavtemperatur kalifeldspat.

Feldspatgruppen. Øverst en krystal af mineralet mikroklin, der viser tvillingedannelse; den fremspringende kant øverst th. viser, at der er tale om en sammenvoksning af to krystalindivider. Krystallen er ca. 5 cm høj. Nederst et spaltestykke af mikroklin fra en pegmatitgang. Mikroklin har to næsten på hinanden vinkelrette spalteflader (fladen, som stykket står på, og den forreste flade) og en uregelmæssig brudflade (tv.). Trappetrinene på den forreste flade er fremkommet ved, at der er slået flere lag af tv. end th. på spaltefladen. Spaltestykket er ca. 4 cm i bredden. Mikroklin er en lavtemperatur kalifeldspat.

Feldspatgruppens generelle kemiske formel er AT4O8, hvor A kan være Na, K, Ca eller Ba, og T er Al og Si. På grundlag af indholdet af ioner i A-positionen inddeles gruppen i plagioklasgruppens mineraler, når Ca2+ og Na+ dominerer, og alkalifeldspatgruppen, når K+ og Na+ dominerer. Mens alkalifeldspatter både kan krystallisere monoklint og triklint, findes der kun triklin plagioklas.

Annonce

Fælles for feldspatter er, at alle typer har god spaltelighed i to retninger. I monokline er spalteretningerne vinkelret på hinanden, mens de i de trikline mineraler danner vinkler, der afviger fra 90°. I mikroklin er afvigelsen 1°, mens den i plagioklaser er 5°.

Feldspatmineraler har massefylden 2,6-2,8 g/cm3 og hårdheden 6-6,5. Plagioklaser er oftest hvide eller grå; alkalifeldspatter viser stor variation, men er oftest hvide eller røde.

Feldspatmineralerne henføres til den samme mineralgruppe, fordi deres indre opbygning, krystalstrukturen, er næsten ens. Som for andre silikatmineraler kan krystalstrukturen bedst beskrives på grundlag af (Si,Al)O4-tetraedrenes indbyrdes relationer og rumlige fordeling. I feldspatter er det tredimensionale netværk opbygget således, at der dannes lange hulrum omgivet af de firetallige ringe. A-ionerne findes i disse hulrum.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Rønsbo: feldspat i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74972