Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

baryt

Oprindelige forfattere MChr og SK-M Seneste forfatter Redaktionen

Baryt (tungspat) fra Rock Candy Mine, Vancouver, B.C., Canada. Krystallerne er tavleformede; de største måler 15-20 mm på den længste led.

Baryt (tungspat) fra Rock Candy Mine, Vancouver, B.C., Canada. Krystallerne er tavleformede; de største måler 15-20 mm på den længste led.

baryt, tungspat, farveløst til svagt farvet mineral med glasglans. Det anvendes især til fremstilling af malerfarver, men indgår også i papir-, tekstil- og medicinalindustrien og i fyrværkeri, hvor barium giver en grøn farve. Mineralet har hårdheden 3-31/2 og massefylden 4,5 g/cm3. Det krystalliserer orthorombisk og har sammensætningen BaSO4. Baryt er det mest udbredte bariummineral; det forekommer især som gangmineral i hydrotermale årer. I alunskiferen på Bornholm findes mineralet som små krystaller.

Ordet baryt er en afledning af græsk barys 'tung'.

Pulveriseret baryt og kunstigt fremstillet bariumsulfat, som kaldes blanc fixe, har siden begyndelsen af 1800-t. været anvendt som fyldstof i maling. Bariumsulfat er inert, har høj massefylde og stor hvidhed; derfor har det ofte været blandet i fx blyhvidt, cadmiumgult og organiske pigmenter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mads Chr. Christensen, Sven Karup-Møller: baryt i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=44418