Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Laurasia

Oprindelig forfatter AsBe Seneste forfatter Redaktionen

Laurasia, Laurasien, et tidligere kontinent, der bestod af det hercynisk forenede Laurusia (Nordamerika, Grønland, NV-Skotland, Baltica og Avalonia) og det palæozoiske Asien (eksklusive Indien) i den nordlige del af Pangæa.

Navnet Laurasia kommer af Laur(entia) og engelsk (Eur)asia 'Eurasien'.

De seneste 200 mio. år har riftdannelse, ændrede pladegrænser og havbundsspredning i Atlanterhavet bevirket, at den vestlige del af Laurasias kontinentskorpe nu befinder sig i Den Nordamerikanske Plade (Nordamerika og Grønland), mens de østlige dele indgår i Den Eurasiske Plade.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Asger Bertelsen: Laurasia i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=115110