• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Isua

Oprindelig forfatter MRos Seneste forfatter Redaktionen

Isua, Isukasia, område ved Godthåbsfjorden i Vestgrønland; det er især kendt pga. Isua-suprakrustalbæltet, et ca. 35 km langt og ca. 5 km bredt bælte af tidligt arkæiske bjergarter, der er aflejret for ca. 3810 mio. år siden og således repræsenterer det ældste sammenhængende kompleks dannet i Jordens ydre miljø.

Isua indgår i Akulleqbæltet. De oprindelige bjergarter var domineret af basalt samt kvartsit og båndet jernmalm, heriblandt Isua-jernmalmen, den største kendte jernmalmforekomst i Grønland, dannet som kemiske udfældninger fra de tidligste oceaner. Tolkningen af bjergarternes dannelsesmiljø er kompliceret af kraftig deformation og metamorfose i Jordens senere historie.

Den ældste del af Jordens geologiske tidsskala hedder Isuan.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Minik Rosing: Isua i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 30. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=100014