• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Grønland - geologi

Oprindelig forfatter NHen Seneste forfatter Redaktionen

Grønland. Grønlands geologi.

Grønland. Grønlands geologi.

Grønlands geologiske tilblivelseshistorie spænder over ca. 4 mia. år.

Grundfjeld

Hovedparten af Grønland består af et komplekst sammensat prækambrisk grundfjeldsskjold med gnejser, granitter og metamorfe skifre. Disse er dannet 10-40 km nede i jordskorpen ved 400-700 °C, men er senere hævet, således at de nu kan iagttages ved jordoverfladen. Grundfjeldsskjoldet er gradvis opbygget gennem en række bjergkædedannelser. Den ældste, arkæiske del af skjoldet er opbygget af bjergarter, der er mellem 3870 og 2600 mio. år gamle, og ses bl.a. i Akulleqbæltet ved Nuuk; en stor del af det er dog senere blevet oparbejdet af proterozoiske bjergkædedannelser for ca. 2000-1850 mio. år siden. Samtidig hermed blev flere nydannede bjergkædestrøg sammensvejset med den gamle kerne. I de sidste ca. 1750 mio. år har grundfjeldsskjoldet været stabilt og er kun blevet påvirket af yngre dannelser og jordskorpebevægelser i randområderne.

Lagserier oven på grundfjeldet (ca. 1600-400 mio. år før nu)

Efter at grundfjeldsskjoldet var færdigdannet, hævet og delvis nederoderet, blev der oven på dette aflejret forskellige lagserier af sedimenter og vulkanske bjergarter, der omfatter:

Annonce

1) En 4-5 km mægtig lagserie af kontinentale sandsten og basalter i Nordgrønland og en serie marine aflejringer i Østgrønland (ca. 1400-1000 mio. år gamle).

2) En 3,5 km tyk lagserie i Sydgrønland (Gardarprovinsen) med kontinentale sandsten, basalter og en stor mængde intrusive dannelser (ca. 1300-1120 mio. år gamle).

3) Flere sedimentbassiner med lavtvandsaflejringer af sandsten, ler og kalksten i Nord- og Østgrønland (ca. 800-540 mio. år gamle). Disse lagserier når i Østgrønland, hvor de betegnes Eleonore Bay Supergruppe, en samlet mægtighed på mere end 15 km.

4) En 4 km mægtig kalkstensserie nær kontinentalranden i det øst-vestgående Franklinske Bassin langs Nordgrønland, aflejret i Kambrium-Silur (540-408 mio. år før nu). Længere ude findes en jævnaldrende ca. 8 km mægtig dybhavsaflejring bestående af ler og sandsten.

5) En ca. 4 km tyk kalkstensserie i det nord-syd forløbende østgrønlandske bassin aflejret for ca. 540-450 mio. år siden.

Palæozoiske foldebælter (ca. 450-400 mio. år)

Den kaledoniske bjergkædedannelse, der fandt sted i Ordovicium-Silur ved kollision mellem på den ene side Europa-Afrika og på den anden side Nordamerika-Grønland, kan i Grønland spores som et 1200 km langt nord-syd-gående bælte langs den nordlige halvdel af østkysten. Foldebæltet påvirker hele den østlige randzone af det grønlandske grundfjeldsskjold, og aflejringerne i de overlejrede sedimentbassiner er sammenpresset og deformeret og indgår i overskydningsdækker og foldninger. Det underliggende grundfjeld er omdannet og reaktiveret og dele heraf genopsmeltet til granitiske intrusioner.

En øst-vest forløbende bjergkæde i Nordgrønland, Det Ellesmeriske Foldebælte, kan følges langt ind i Canada. Det påvirker hovedsagelig dybhavssedimenterne i Det Franklinske Bassin. Foldestilen i foldebæltet er karakteriseret af overfladenære deformationer, der primært påvirker de øverste 5-10 km af sedimenterne oven på et stift, underliggende skorpemateriale.

Yngre sedimentbassiner (ca. 380-50 mio. år)

Fra Devon til Tertiær opstod en serie sedimentbassiner langs Øst- og Nordøstgrønland i forbindelse med åbningen af Nordatlanten. De ældste aflejringer (Devon-Karbon) omfatter en 6-8 km mægtig serie af kontinentale sandstensaflejringer. Herefter trængte havet ind over området, og fra Perm aflejredes en op til 5-6 km mægtig serie af marine sandsten og lerede bjergarter. Nogle af disse er specielt rige på fossiler (muslinger, snegle og ammonitter), og fund i Østgrønland viser, at området har bevæget sig fra tropiske til tempererede forhold, en strækning på over 3000 km mod nord.

I området omkring Disko Bugt i Vestgrønland dannedes fra slutningen af Kridt til begyndelsen af Tertiær et sedimentært bassin, hvis sydlige del består af kontinentale sandsten med kulaflejringer. I bassinets nordlige del aflejredes sandede og lerede marine sedimenter, der indeholder rester af organisk materiale.

Tertiær vulkanisme (ca. 60-50 mio.)

Åbningen af Nordatlanten ved havbundsspredning i begyndelsen af Tertiærperioden markeredes ved dannelsen af to store vulkanske provinser i hhv. Disko Bugt-området og områderne nord og syd for Scoresby Sund i Østgrønland. I begge disse områder findes lava-lagserier med samlede mægtigheder på 5-10 km, dannet i randen af det gamle kontinent på grænsen til det nydannede oceanområde. I Østgrønland dannedes i samme fase en serie kystparallelle, stejltstående basaltiske gangsværme, hvis samlede volumen er næsten halvt så stort som basalternes volumen. Basaltdækkerne findes ikke blot i landområderne, men dækker også meget store arealer af havbunden ud for de centrale dele af både Vest- og Østgrønland.

Kvartære istidsdannelser

Grønland blev ved den sidste istids begyndelse for ca. 2 mio. år siden totalt dækket af en iskappe, der kan sammenlignes med den nuværende Indlandsis. Isens tidligere udbredelse kan spores til langt ud på kontinentalsoklen. Gennem Kvartærtiden har isens størrelse og udbredelse varieret meget, afhængigt af de klimatiske svingninger, men isen har gennem hele perioden dækket mindst 2/3 af Grønland. For 14.000-10.000 år siden begyndte isen at trække sig tilbage fra næsten hele landområdet til en position, der lå lidt inden for den nuværende grænse for Indlandsisen. De isfri landområder er i dag overalt præget af det tidligere isdække med erosionsformer og aflejringer, der tydeligt afspejler de glaciale forhold.

Havbundsområderne

Havbunden omkring Grønland omfatter en indre, lavvandet del, hvis undergrund består af kontinentalskorpe, og en ydre dybhavsdel, der hovedsagelig er opbygget af oceanbundsskorpemateriale. Den oceaniske jordskorpe omkring Grønland er dannet gradvis gennem de sidste 55 mio. år i takt med oceanbundsspredningen. Materialet består af vulkanske dannelser, der kan sammenlignes med de basalter, der findes på land i de tertiære vulkanprovinser.

De havdækkede kontinentalskorpeområder kan betragtes som en fortsættelse af landområderne. Ud for grundfjeldsområderne består zonen nærmest kysten for det meste af grundfjeld. Længere ude er der i såvel Øst- som Vestgrønland dannet en række yngre sedimentbassiner hovedsagelig med lagserier, der er ca. 245-5 mio. år gamle, og som kan nå mægtigheder på 3-10 km.

Økonomisk geologi

Minedrift i Grønland har fundet sted siden 1858, da man begyndte at bryde kryolit i Ivittuut NV for Qaqortoq i Sydvestgrønland. Der foregår en intens råstofefterforskning, og der er påvist potentiale for guld, platin, uran, zink, bly, jern, krom, molybdæn, kul, diamant mfl. I 2004 åbnede Grønlands første guldmine, Nalunaq.

Siden begyndelsen af 1970'erne har der været gennemført en lang række oliegeologiske undersøgelser, specielt af havbundsområderne ud for såvel Øst- som Vestgrønland. Hidtil er der ikke påvist egentlige forekomster, men bl.a. eksistensen af udbredte yngre sedimentbassiner viser, at der findes et potentiale for olie- og gasforekomster.

Læs mere om Grønland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
NHen: Grønland - geologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 31. marts 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86544