Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Perm

Oprindelig forfatter EThom Seneste forfatter Redaktionen

Perm. I løbet af Perm blev de store ulvefodstræer og padderokker afløst af nøgenfrøede planter. Sammen med bregner og frøbregner dominerede disse plantevæksten i Sen Perm. Urpadder var dog fortsat almindelige i fugtige områder. Ellers herskede dyr, som lagde amniote æg. Permtidens amniote krybdyr omfattede mange forskellige grupper, men vigtigst var de synapside pelycosaurer (sejløgler). De fleste sejløgler var rovdyr, men det er alligevel i denne gruppe, at vi finder de første planteædende landhvirveldyr. Pelycosaurerne uddøde ved slutningen af Perm.

Perm. I løbet af Perm blev de store ulvefodstræer og padderokker afløst af nøgenfrøede planter. Sammen med bregner og frøbregner dominerede disse plantevæksten i Sen Perm. Urpadder var dog fortsat almindelige i fugtige områder. Ellers herskede dyr, som lagde amniote æg. Permtidens amniote krybdyr omfattede mange forskellige grupper, men vigtigst var de synapside pelycosaurer (sejløgler). De fleste sejløgler var rovdyr, men det er alligevel i denne gruppe, at vi finder de første planteædende landhvirveldyr. Pelycosaurerne uddøde ved slutningen af Perm.

Perm, geologisk periode for 290-248 mio. år siden. Perm er den yngste periode i Palæozoikum, Jordens oldtid, og dens afslutning markeres af den mest voldsomme uddøen i Jordens historie. Alle kontinenter var samlet i superkontinentet Pangæa, der var omgivet af et stort sammenhængende ocean. Det gav ekstreme klimaforhold med store forskelle mellem kontinentets varme, østvendte og kølige, vestvendte sider. Kontinentets indre var præget af varme og tørke. Perm blev opstillet som stratigrafisk enhed i 1841 på grundlag af vidtstrakte aflejringer mellem Volga og Ural.

Perioden er opkaldt efter regionen Perm i Rusland.

Livets udvikling

I Sen Karbon fandtes mægtige sumpskove langs Laurasias sydkyst med en artsrig og enormt produktiv plantevækst. Som følge af sammenstødet mellem Laurasia og Gondwana samt klimatiske ændringer forsvandt disse sumpe i begyndelsen af Perm, og plantesamfundene ændredes som følge heraf. I Tidlig Perm prægedes floraen endnu af grupper fra Karbontiden, dvs. ulvefodstræer, kæmpepadderokker, træbregner og cordaiter, der er slægtninge til nutidens nøgenfrøede. I Sen Perm var sidstnævnte helt forsvundet, og de store ulvefødder og padderokker stærkt reducerede. I stedet vandt nøgenfrøede (gymnosperme) træer frem, og de dominerede plantesamfundene sammen med bregner og frøbregner. Nogle af de nøgenfrøede havde kogler og grene med nåle omtrent som nutidens nåletræer. På de sydlige kontinenter med nogen afstand til ækvator var Glossopteris-floraen, opkaldt efter frøbregnen Glossopteris, vidt udbredt. Denne flora var opstået i Karbon som en tilpasning til Gondwanas køligere klima.

Perm. I Sen Perm var alle kontinenter samlet i superkontinentet Pangæa. Pangæas nordlige del, Laurasia, bestod af Nordamerika, Grønland, Europa og Asien (undtagen Indien), mens den sydlige del, Gondwana, var sammensat af Sydamerika, Afrika, Antarktis, Australien og Indien. De to områder var delvis adskilt af Tethyshavet, en stor tropisk havbugt omkring ækvator. Laurasia var præget af varme og tørke, og mange steder udfældedes tykke saltlag i afsnørede havbassiner. Udtørring skete adskillige gange i Nordsøbassinet, hvor inddampningsbjergarterne kan være flere hundrede meter tykke. Gondwana derimod havde de fleste steder et forholdsvis køligt klima, og her trivedes Glossopteris-floraen.

Perm. I Sen Perm var alle kontinenter samlet i superkontinentet Pangæa. Pangæas nordlige del, Laurasia, bestod af Nordamerika, Grønland, Europa og Asien (undtagen Indien), mens den sydlige del, Gondwana, var sammensat af Sydamerika, Afrika, Antarktis, Australien og Indien. De to områder var delvis adskilt af Tethyshavet, en stor tropisk havbugt omkring ækvator. Laurasia var præget af varme og tørke, og mange steder udfældedes tykke saltlag i afsnørede havbassiner. Udtørring skete adskillige gange i Nordsøbassinet, hvor inddampningsbjergarterne kan være flere hundrede meter tykke. Gondwana derimod havde de fleste steder et forholdsvis køligt klima, og her trivedes Glossopteris-floraen.

Karbontidens store urpadder var fortsat almindelige i Perm, men fandtes dog kun i fugtige områder, hvor de kunne lægge deres ubeskyttede æg i vand. Det tørre klima, der prægede de fleste landområder, gav i stedet plads til "krybdyr", der lagde amniote æg. Disse æg havde flere lag beskyttende hinder og kunne derfor lægges på tørt land. Amnioterne, der var opstået i midten af Karbon, udspaltede sig hurtigt i tre meget forskellige undergrupper, hvoraf anapsider og diapsider, der gav ophav til hhv. skildpadder og alle andre nulevende krybdyr, var underordnede i forhold til synapsider. Den vigtigste synapsidgruppe var pelycosaurer eller sejløgler. I Sen Perm opstod therapsiderne (pattedyrlignende krybdyr) ud fra pelycosaurerne, og de gav i Sen Trias ophav til pattedyr. Permtidens marine dyreliv var præget af søliljer, brachiopoder, rugose og tabulate koraller samt forskellige bryozogrupper. I de frie vandmasser var ammonitter og andre blæksprutter almindelige sammen med primitive, strålefinnede benfisk, såkaldte palæoniscider.

Annonce

Ved slutningen af Perm ramtes Jordens dyre- og planteliv af en voldsom katastrofe, og måske 95 % af alle arter uddøde. Mange store grupper blev helt udryddet. Katastrofen ved Perm-Trias-grænsen er en af de mest indgribende begivenheder i livets historie, og den markerer også grænsen mellem Jordens oldtid, Palæozoikum, og middelalder, Mesozoikum.

Palæogeografi

I løbet af Perm blev alle kontinenter samlet i superkontinentet Pangæa. Dette bestod af en nordlig del, Laurasia, og en sydlig, Gondwana, delvis adskilt af Tethyshavet omkring ækvator. Danmark lå på ca. 15° n.br. i det indre af Laurasia og havde et varmt ørkenagtigt klima. I løbet af Perm begyndte området omkring Danmark at synke, og da der samtidig blev skabt en forbindelse til de store oceaner mod nord, blev bassinet vandfyldt. Dette var begyndelsen til Nordsøbassinet. Havforbindelsen blev gentagne gange afbrudt, vandet fordampede, og der afsattes tykke lag af inddampningsbjergarter (evaporitter), især stensalt. Disse permiske saltlag ligger i dag dybt begravet under Danmark og Nordsøen, men kommer nær jordoverfladen i salthorste.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Thomsen: Perm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=140824