Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Kridt-Tertiær-grænsen

Oprindelig forfatter KLRa Seneste forfatter Redaktionen

Kridt-Tertiær-grænsen, K/T-grænsen, grænsen mellem Kridt og Tertiær for 65 mio. år siden. Grænsen markerer en masseuddøen, der er en af de største i Jordens historie. Blandt de mange grupper, der helt uddøde, var dinosaurer, ammonitter og rudister. Mange andre blev stærkt reduceret.

Man anslår, at over 50% af alle arter, der levede på Jorden, forsvandt ved K/T-grænsen. Overgangen, der bl.a. ses tydeligt i Stevns Klint, markeres ofte af et sort, lidt fedtet lag på nogle få cm tykkelse, der på Stevns kaldes fiskeler. I dette lag fandt man i 1980 forhøjede koncentrationer af det sjældne grundstof iridium.

Tilstedeværelsen af iridium sættes ofte i forbindelse med kosmisk materiale, fordi jordskorpen er meget fattig på dette grundstof, mens meteoritter har et relativt højt indhold. Den amerikanske fysiker Luis Alvarez fremsatte derfor sammen med flere andre i 1980 den teori, at de mange arters uddøen skyldtes et nedslag af en gigantisk meteor.

Annonce

Ifølge denne "impact-teori" (meteornedslags-teori) ramte en asteroide Jorden i et kosmisk sammenstød. Ved nedslaget blev store mængder støv sendt op i atmosfæren, hvorved sollyset blev lukket ude i 1-2 år, og temperaturen faldt med mere end 20 °C, et fænomen, der kaldes "nuklear vinter", fordi det også kan opstå i tilfælde af atomkrig. Kulde, støv og manglende lys menes at have slået planter og dyr ihjel.

Flere geologiske observationer synes at støtte denne forklaring: Den første er fundet af chokpåvirkede kvartskorn, som kan have fået chokpåvirkningen ved selve nedslaget. Den anden er fundet af dråbelignende korn, der er tolket som omsmeltede partikler (tektitter). Store mængder af sod, der i øvrigt er medvirkende til, at grænselaget fremstår sort, er den tredje observation. Soden kan stamme fra globale skovbrande antændt af nedslaget.

Flere af disse argumenter for teorien kan imidlertid også forklares på anden vis, og en konkurrerende teori er blevet fremsat. Den forklarer K/T-begivenheden med en serie gigantiske vulkanudbrud, der fandt sted i et område kaldet Deccan Traps i det nordlige Indien. Vulkanteoriens styrke ligger i, at den kan forklare en tilsyneladende gradvis uddøen af visse dinosaurer hen imod slutningen af Kridt.

I 1980'erne kunne meteorteoriens fortalere ikke pege på et meteorkrater, men i 1992 blev der påvist et enormt meteorkrater på Yucatánhalvøen i Mexico. Meteorkrateret, der kaldes Chicxulub efter en landsby i området, ligger 1400 m under terræn og er mindst 200 km i diameter. En boreprøve fra krateret gav en alder på 65,2 ±0,4 mio. år ifølge kalium-argon-datering, hvilket er i fuld overensstemmelse med K/T-grænsens alder, så i dag må man sige, at meteorteorien fremstår som den mest sandsynlige forklaring.

Der er imidlertid stadig mange uløste gåder vedrørende K/T-grænsen, og den internationale geokemiske og palæontologiske forskning i emnet er på ingen måde afsluttet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kaare Lund Rasmussen: Kridt-Tertiær-grænsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=110982