• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hadal

Oprindelig forfatter Lawa Seneste forfatter Redaktionen

Hadal, Hadeikum, uformel æon omfattende den ældste del af Prækambrium, nemlig tidsintervallet fra Jordens dannelse for omkring 4600 mio. år siden til de ældste kendte bjergarter på Jorden, som er omkring 4000 mio. år gamle. 4400 mio. år gamle, omlejrede zirconkrystaller dannet i Hadal giver et fingerpeg om forholdene på Jorden på det tidspunkt. Oxygenisotoperne antyder, at Jorden allerede da havde flydende vand.

Navnet Hadal er afledt af Hades, den græske underverdensgud.

De ældste bjergarter, der er fundet på Månen, er mellem 4400 til 4500 mio. år gamle. Nogle forskergrupper har inddelt Hadal på baggrund af Månens geologi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Worm Andersen: Hadal i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 28. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=245645