Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

foldning

Oprindelig forfatter PoHLa Seneste forfatter Redaktionen

Foldning. 1 Similarfolder er folder, hvor lagtykkelsen målt parallelt med aksialfladen, T, er konstant; 2 parallelfolder er folder, hvor lagtykkelsen målt vinkelret på lagene, t, er konstant; 3 rundbuede folder; 4 spidse (angulære) folder.

Foldning. 1 Similarfolder er folder, hvor lagtykkelsen målt parallelt med aksialfladen, T, er konstant; 2 parallelfolder er folder, hvor lagtykkelsen målt vinkelret på lagene, t, er konstant; 3 rundbuede folder; 4 spidse (angulære) folder.

foldning, plastisk deformation og sammenpresning af lag i jordskorpen. Ved foldningen krummes relativt plane lag og strukturer, og der formes langstrakte rygge (antiklinaler) adskilt af mellemliggende trug (synklinaler). Ved større regionale foldninger i jordskorpen dannes bjergkæder. Disse er oftest begrænset til zoner langs kanterne af lithosfæreplader, der bevæger sig mod hinanden (konvergerer).

Den seneste periode med globalt udbredt bjergkædedannelse, den såkaldte alpine foldning, foregik i Tertiær (ca. 65-2 mio. år før nu) og omfatter nogle af nutidens højeste bjergkæder: Alperne og Himalaya. Andre perioder med udbredt bjergkædedannelse er den hercyniske (variskiske) foldning og den kaledoniske foldning, som i Europa fandt sted hhv. ca. 350-300 mio. år og ca. 500-400 mio. år før nu. Desuden kan nævnes den ketilidiske foldning i Sydgrønland (ca. 1700 mio. år før nu) og den ellesmeriske foldning i Nordgrønland (ca. 400-350 mio. år før nu). Gennem Jordens historie er der til stadighed foregået bjergkædefoldninger i forbindelse med kollision af Jordens lithosfæreplader, og det kan således være svært at fastlægge tidsgrænsen mellem de enkelte foldninger.

Foldning. Beskrivelse af folders rumlige orientering i relation til aksialfladen og flankerne.

Foldning. Beskrivelse af folders rumlige orientering i relation til aksialfladen og flankerne.

Folder beskrives på grundlag af de formændringer, som de involverede lag udviser. Flankerne er foldens sider og karakteriseres ved deres mangel på eller ringe grad af krumning. Flankerne mødes inden for den krummede ombøjningszone, der opnår en maksimal krumning omkring ombøjningsaksen eller foldeaksen. Successive lags ombøjningsakser definerer aksialfladen eller aksialplanet afhængigt af denne flades geometri. Vinklen mellem en folds flanker afgør, hvorvidt folden er svag, åben, sat, tæt eller isoklinal. Ombøjningszonen anvendes til beskrivelse af folden som rundbuet eller spids (angulær), afhængigt af dens størrelse i forhold til flankerne. Folder kan være oprette, kippede, overkippede eller liggende.

Annonce

Foldning. Beskrivelse af folder i relation til flankevinkler. Flankevinkler skal, som her illustreret, vurderes vinkelret på foldeaksen.

Foldning. Beskrivelse af folder i relation til flankevinkler. Flankevinkler skal, som her illustreret, vurderes vinkelret på foldeaksen.

To idealtyper af folder kan defineres: parallelfolder og similarfolder. I parallelfolder er tykkelsen af de foldede lag målt vinkelret på lagfladerne konstant hele vejen rundt om foldestrukturen. Lagfladerne er parallelle og koncentriske. I similarfolder er tykkelsen af de foldede lag målt parallelt med aksialfladen konstant igennem foldestrukturen. Se også forkastning.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul-Henrik Larsen: foldning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77638