Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skifer

Oprindelig forfatter BHag Seneste forfatter Redaktionen

Skifer.

Skifer.

skifer, meget finkornet og oftest lagdelt sedimentær bjergart, der kan kløves i tynde plader. Skifer er let at forarbejde og har stor holdbarhed og styrke, hvorfor den i århundreder har været anvendt som facade- og tagbelægning, fliser, tavler, bordplader m.m.

Litografisk skifer er en kalkholdig skifer. Betegnelsen krystallinske skifre dækker over metamorfe bjergarter såsom glimmerskifer.

Dannelse

Ordet skifer kommer af mnty. schiver, beslægtet med dansk skive.

Skifer dannes ved sammenpresning og hærdning af mudder, som består af op til 0,06 mm store partikler aflejret i stillestående vand. Mudderaflejringer domineres af flageformede lermineraler samt fragmenter af kvarts, feldspat og glimmer, alle stammende fra forvitring af landoverfladen. Der indgår desuden en varierende mængde organisk materiale, organisk dannede kalk- og kiselpartikler og evt. også vulkansk støv.

Annonce

Skifer har stor styrke og holdbarhed og har i århundreder været anvendt som tagbelægning.

Skifer har stor styrke og holdbarhed og har i århundreder været anvendt som tagbelægning.

En nylig afsat mudderaflejring kan have et vandindhold på over 80% og har en tilfældig orientering af de flageformede partikler. Vandindholdet uddrives, når mudderet trykkes sammen (kompakteres) under stigende tryk fra vægten af de yngre lag, som aflejres oven på mudderet. Kompakteringen bevirker, dels at partiklerne i mudderet kommer i kontakt med hinanden, dels at de pladeformede korn drejes ind i et plan vinkelret på sammenpresningsretningen. Dette plan udgør skifrighedsplanet, langs hvilket den hærdnede bjergart lettest kløves. Skifrighedens kvalitet øges med stigende tilpasning af kornene til skifrighedsplanet, og den er bedst udviklet i stærkt sammenpressede og meget finkornede lerskifre.

Selve hærdningen til den stive skifer skyldes tiltrækningskræfter mellem de tætliggende lermineraler og nydannelse af mineraler ved reaktioner, som involverer den vandfilm, der findes omkring bjergartens partikler.

Transversalskifrighed udvises af skifre, hvor skifrighedsplanet ikke er sammenfaldende med lagdelingen i bjergarten. Se også foliation.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bjørn Hageskov: skifer i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160007