Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

magmabjergarter

Oprindelig forfatter ÅMV Seneste forfatter Redaktionen

magmabjergarter, bjergarter opstået ved størkning af magma. Inddeles i vulkanske bjergarter (dagbjergarter, ekstrusive bjergarter) og plutoniske bjergarter (dybbjergarter, intrusive bjergarter).

Vulkanske bjergarter dannes, når magmaer størkner hurtigt på eller nær jordoverfladen som fx lava; de er finkornede eller tætte og kan indeholde glas (se vulkansk glas). Plutoniske bjergarter er størknet langsomt i større dybde og er fin- til grovkornede.

Se også bjergarter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Åge Myrhøj Vestergård: magmabjergarter i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120491