Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

batholith

Oprindelig forfatter HeSø Seneste forfatter Redaktionen

Batholith. To lodrette snit gennem en batholith. Det øverste viser den klassiske opfattelse af en batholith som et  bundløst legeme, opbygget af granit eller granodiorit. Denne opfattelse byggede bl.a. på, at man på jordoverfladen kan iagttage, at kontakterne mellem batholithen og dennes sidesten er lodrette. Det var da naturligt at slutte, at kontakterne også var lodrette på stor dybde, dvs. at batholithen fortsatte dybt ned i jordskorpen. Det nederste tværsnit viser den moderne opfattelse. Kontakterne er kun lodrette øverst oppe, men de flader ud nedad i jordskorpen. Dette og andre geologiske og geofysiske iagttagelser leder til den antagelse, at batholither er flade legemer med stor horisontal udstrækning.

Batholith. To lodrette snit gennem en batholith. Det øverste viser den klassiske opfattelse af en batholith som et bundløst legeme, opbygget af granit eller granodiorit. Denne opfattelse byggede bl.a. på, at man på jordoverfladen kan iagttage, at kontakterne mellem batholithen og dennes sidesten er lodrette. Det var da naturligt at slutte, at kontakterne også var lodrette på stor dybde, dvs. at batholithen fortsatte dybt ned i jordskorpen. Det nederste tværsnit viser den moderne opfattelse. Kontakterne er kun lodrette øverst oppe, men de flader ud nedad i jordskorpen. Dette og andre geologiske og geofysiske iagttagelser leder til den antagelse, at batholither er flade legemer med stor horisontal udstrækning.

batholith, intrusioner af plutoniske bjergarter med et areal, der er større end 100 km2 (intrusioner med et mindre areal betegnes stocks). Batholither findes fx som aflange legemer, der kan måle mere end 1000×200 km i de centrale dele af Jordens orogene bælter som Andesbjergene og Rocky Mountains. Disse enorme legemer af hovedsagelig granit og granodiorit blev i den klassiske geologiske opfattelse betragtet som bundløse, heraf navnet.

Ordet batholith kommer af græsk bathos 'dybde' og lithos 'sten'.

Det var længe umuligt at forestille sig, hvordan der kunne skaffes plads til de store smeltemasser, der kræves for at danne en batholith. Dette problem er nu delvist løst, idet detaljerede geologiske og geofysiske undersøgelser har vist, at bjergkædernes store batholither er opbygget af et stort antal mindre intrusioner, og at de ikke er bundløse, men i virkeligheden danner flade legemer med stor horisontal udstrækning.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Sørensen: batholith i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=44724