• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

BIF

Oprindelig forfatter HeSø Seneste forfatter Redaktionen

BIF, sedimentær jernmalm, der består af vekslende tynde lag dels af jernmineraler som fx hæmatit, magnetit, siderit og jernsilikatmineraler, dels af SiO2-mineraler som flint, jaspis og kvarts. Forekomsterne, der kan være flere hundrede meter tykke, kan dække tusindvis af km2 og indeholde mia. af ton jernmalm med lødighed på mellem 20 og 50% jern. Den ældste kendte forekomst er 3,8 mia. år gammel og ligger ved Isukasianiittoq i den inderste del af Godthåbsfjorden, delvis dækket af indlandsisen; de yngste forekomster er ca. 1,8 mia. år gamle. Brydning af BIF sker mange steder, bl.a. ved Lake Superior i USA og Canada, Labrador i Canada, Hamersley Range i Vestaustralien, Kursk i Rusland og Carajás i Brasilien.

BIF kommer af eng. Banded Iron Formation 'båndet jernmalm'.

Det er problematisk at forklare dannelsen af så store forekomster af jern, deres specielle, varvagtige bånding og det, at de er begrænset til en bestemt del af Jordens historie. Forekomsterne er meget rene og næsten uden klastiske mineralkorn, dvs. mineralkorn løsnet ved forvitring og transporteret til havet af floderne. De anses derfor for at være opstået ved kemisk, evt. bakteriologisk udfældning af jern i lavvandede havområder. Jordens tidlige atmosfære var rig på kuldioxid og fattig på ilt. Dette gjorde, at meget jern blev opløst i havvandet. Efterhånden som atmosfærens og havvandets indhold af ilt øgedes, blev de enorme mængder af opløst jern udfældet, formentlig i en årstidsbetinget cyklus, hvilket forklarer veksellejringen med kvartsmineraler.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Henning Sørensen: BIF i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 29. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=46890