Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Fakse Kalkbrud

Oprindelig forfatter MEnW Seneste forfatter Bodil Hammer

Fakse Kalkbrud.

Fakse Kalkbrud.

Fakse Kalkbrud, kalkbrud umiddelbart øst for byen Fakse på Sydsjælland. Bruddet er etableret i Fakse Banke, der består af marine kalkaflejringer fra Danien. Bruddet er internationalt kendt som en fossilrig, klassisk lokalitet for koralbanker dannet under lyszonen. Fakse Kalkbrud er Danmarks største menneskeskabte udgravning (ca. 1 km2); oprindelig lå toppen af bakken mindst 50 m højere end det niveau, der er gravet ned til nu.

Det vides ikke, hvornår brydningen indledtes, men i 1167 indhentede biskop Absalon tilbud på kalksten til byggearbejder i København. 1862-64 byggedes en havn i Fakse Bugt, Fakse Ladeplads, 5-6 km fra bruddet. I 1866 blev der mellem dem anlagt en jernbane, som i 1879 blev ført nordpå til Køge. I 1800-t. ejede flere sjællandske godser separate gruber på stedet, men i 1884 samlede C.F. Tietgen dem i Aktieselskabet Faxe Kalkbrud. Bruddet har tidligere leveret sten til monumenter, kirker og ejendomme over hele landet. I dag anvendes det meste af kalken som jordbrugskalk, brændt kalk og til PCC (kalk opløst og genudfældet under kontrollerede forhold), der især anvendes af papirindustrien.

Fakse Kalkbrud. Foto fra 2004.

Fakse Kalkbrud. Foto fra 2004.

Kalken er dannet i havet i Danien for ca. 64 mio. år siden og består for en stor dels vedkommende af forsteninger (fossiler) af bundlevende dyr. Den kan deles op i to grupper: bryozokalk, der er domineret af mosdyr (bryozoer), og koralkalk. Begge disse dyregrupper har opbygget banker, såkaldte biohermer, på havbunden. Fakse Kalkbrud er det eneste sted i Danmark, hvor koralkalken er blottet, mens bryozokalk kendes fra flere lokaliteter.

Annonce

Bryozobankernes indre opbygning markeres af lag af mørk flint; koralbankerne indeholder derimod ikke flint, og deres indre opbygning er vanskelig at se. Koralbankerne har udgjort stejle, over 20 m høje strukturer på havbunden, mens bryozobankerne har været væsentlig lavere og fladere. Begge typer kalk indeholder mange velbevarede forsteninger. Foruden koraller og bryozoer optræder der forsteninger af krabber, nautiler (blæksprutter med oprullet skal), muslinger, snegle, søpindsvin, søliljer, brachiopoder og havsvampe samt tænder af hajer og benfisk. Der er ikke fundet rester af lyskrævende organismer i koralkalken, og typen af koraller tyder på, at koralbankerne er dannet på relativt dybt vand. Andre dele af kalken i Fakse Kalkbrud indeholder derimod tegn på lavere dannelsesdybde; dybdeforholdene har altså varieret betragtelig i løbet af den periode, hvor kalken blev dannet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mads Engberg Willumsen: Fakse Kalkbrud i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74004