Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Saale-istid

Oprindelig forfatter MHo Seneste forfatter sthornval

Stadier af isens afsmeltning. 1 Isen nåede for ca. 18.000 år siden til hovedstilstandslinjen. Foran isfronten omkring moræneaflejringer fra næstsidste istid (Saale-istid) aflejredes smeltevandssletter. Det vestjyske hedeslette/bakkeølandskab dannedes. 2 Afsmeltningen var begyndt. En israndslinje dannedes over Mors, Fur og Himmerland. Gudenåen løb foran isranden mod nord gennem Skals Ådal til Hjarbæk Fjord. 3 Fornyet isfremstød af den såkaldte ungbaltiske is kom fra sydøst, og gletsjeren gjorde i en periode ophold ved Den Østjyske Israndslinje for ca. 16.000 år siden. Yoldiahavet dækkede store dele af Vendsyssel; Mols Bjerge og Tirstrup Hedeslette dannedes. Gudenåen løb til Randers Fjord. 4 Lillebælt- og Storebæltgletsjeren foretog fornyede fremstød, på Fyn var dødis under afsmeltning. Bregninge Hedeslette og Odsherredbuerne dannedes. 5 Øresundsgletsjeren dækkede Nord- og Østsjælland; Møn var klemt inde mellem to gletsjertunger.

Stadier af isens afsmeltning. 1 Isen nåede for ca. 18.000 år siden til hovedstilstandslinjen. Foran isfronten omkring moræneaflejringer fra næstsidste istid (Saale-istid) aflejredes smeltevandssletter. Det vestjyske hedeslette/bakkeølandskab dannedes. 2 Afsmeltningen var begyndt. En israndslinje dannedes over Mors, Fur og Himmerland. Gudenåen løb foran isranden mod nord gennem Skals Ådal til Hjarbæk Fjord. 3 Fornyet isfremstød af den såkaldte ungbaltiske is kom fra sydøst, og gletsjeren gjorde i en periode ophold ved Den Østjyske Israndslinje for ca. 16.000 år siden. Yoldiahavet dækkede store dele af Vendsyssel; Mols Bjerge og Tirstrup Hedeslette dannedes. Gudenåen løb til Randers Fjord. 4 Lillebælt- og Storebæltgletsjeren foretog fornyede fremstød, på Fyn var dødis under afsmeltning. Bregninge Hedeslette og Odsherredbuerne dannedes. 5 Øresundsgletsjeren dækkede Nord- og Østsjælland; Møn var klemt inde mellem to gletsjertunger.

/@api/deki/files/25044/=ud_a_195337.mp3?revision=2

Saale-istid, Saale-glacialtid, næstsidste istid i Kvartær, der varede ca. 100.000 år og sluttede for ca. 128.000 år siden.

Denne midtpleistocæne kuldeperiode var sandsynligvis den koldeste af de kvartære istider, og gletsjere dækkede i perioder det meste af Nordeuropa indtil 50° nordlig bredde.

I Danmark blev Saale-istidens indledende kuldeperiode afbrudt af to korte varmeperioder (interstadialer), Vejlby I og II, hvor åben fyr-, birk- og enedomineret skov indvandrede.

Annonce

Saale-istid er opkaldt efter floden Saale, en biflod til Elben.

Moræne- og smeltevandsaflejringer, der bl.a. udgør dele af bakkeøerne i Vestjylland, viser, at gletsjeris mindst tre gange bredte sig fra Den Skandinaviske Halvø ind over landet, der ellers var isfrit og havde arktisk klima.

Den første isstrøm kom fra Sydnorge og aflejrede sedimenter rige på ledeblokke fra Osloområdet (fx rombeporfyr). I en sen fase synes denne isstrøm at være kommet fra mere østlig retning. Den anden isstrøm kom fra nordøst og medbragte mellemsvenske ledeblokke (kinnediabas, dalarblokke). Den yngste nåede via Østersøen til området nær Jyllands vestkyst og afsatte lerede og kalkrige moræneaflejringer rige på baltiske ledeblokke. I det mellemste Jylland findes muligvis spor af en sidste isstrøm fra nordøst.

I Vendsyssel og Kattegat foregik afsmeltningen i et arktisk marint miljø, hvor temperaturen stedvis steg pga. svingninger i den varme nordatlantiske havstrøm, en udløber af Golfstrømmen. I de øvrige dele af landet aflejredes sandede og især lerede søsedimenter med sparsomme rester af en åben, subarktisk pionerflora i et dødispræget landskab.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Michael Houmark-Nielsen: Saale-istid i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=154129