Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hollerup Kiselgurgrav

Oprindelige forfattere Aaby og HCP Seneste forfatter Redaktionen

Hollerup Kiselgurgrav. Lemmeknoglerne fra dåhindens højre og venstre side er blevet åbnet på nøjagtig samme måde, og slagene har ramt netop der, hvor marven lettest kan tages ud. Dette har været anset for at være tydelige tegn på, at mennesker, mere præcist neandertalere, har knust knoglerne. Fundet mangler desuden de karakteristiske gnavemærker, som rovdyr efterlader sig.

Hollerup Kiselgurgrav. Lemmeknoglerne fra dåhindens højre og venstre side er blevet åbnet på nøjagtig samme måde, og slagene har ramt netop der, hvor marven lettest kan tages ud. Dette har været anset for at være tydelige tegn på, at mennesker, mere præcist neandertalere, har knust knoglerne. Fundet mangler desuden de karakteristiske gnavemærker, som rovdyr efterlader sig.

Hollerup Kiselgurgrav, lokalitet i Midtjylland på nordsiden af Gudenådalen nordvest for Langå; kendt for søaflejringer, som dækker hele Eem-mellemistid, ca. 130.000-115.000 før nu.

Aflejringerne midt i den tidligere sø består nederst af 4 m søkalk og kalkgytje. Herover følger 5 m kiselgytje (også kaldet diatomit eller kiselgur) med et stort indhold af mikroskopiske kiselalger. Ovenpå findes 10 m smeltevandsaflejringer og øverst et tyndt lag morænegrus, der er aflejret efter Eem-tiden.

Navnet Hollerup: 1524 Hwllervp, 1. led vist subst. 'hul', 2. led -torp 'udflytterby'.

I graven er fundet det ældste vidnesbyrd om mennesker i Danmark. Hollerupfundet består af knoglerne fra en gammel dåhind med tydelige spor efter marvspaltning, bl.a. parvist ensartede brud på lemmeknoglerne og typiske slagmærker.

Annonce

Skelettet blev fundet i 1912 og er dateret til Eem-mellemistid. De mennesker, der har spist dyret, må derfor have været tidlige neandertalere, datidens europæere. Denne teori, som blev fremsat af zoologen Ulrik Møhl i 1950'erne, er dog blevet anfægtet af nye undersøgelser af knoglerne, publiceret i 2012, der ikke kan påvise spor efter menneskers bearbejdning af dem.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Aaby, Hans Christian Petersen: Hollerup Kiselgurgrav i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=92467