• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Møns Klint

Oprindelige forfattere EThom og LSer Seneste forfatter Redaktionen

Møns Klint. Et af de berømte partier ved den nordlige klint - Taleren - har fået nyt udseende; efter en del større kridtskred er der fremkommet et fremspring, der minder om det gamle Sommerspir, som faldt ned i 1988.

Møns Klint. Et af de berømte partier ved den nordlige klint - Taleren - har fået nyt udseende; efter en del større kridtskred er der fremkommet et fremspring, der minder om det gamle Sommerspir, som faldt ned i 1988.

Møns Klint, ca. 6 km lang og op til 128 m høj klint langs østsiden af Møn. Klinten er opbygget af mere end 20 stejltstillede flager af undergrundens skrivekridt, adskilt af istidsaflejringer fra Kvartær.

Kridtflagerne fortsætter som lange bakkerygge ind i højlandet bag klinten, hvor de indgår i det særprægede morænelandskab Høje Møn. Skrivekridtet og de meget yngre kvartære afsætninger, der oprindelig lå vandret, blev brudt i stykker og presset op af indlandsisen under et isfremstød for ca. 15.000 år siden nær slutningen af sidste istid.

Skrivekridtet blev aflejret i havet for ca. 70 mio. år siden i slutningen af Kridt i tidsperioden Tidlig Maastrichtien. Det består af næsten ren kalk og er overvejende opbygget af coccolitter, mikroskopiske kalkplader af encellede kalkalger, som levede i havets øverste lag.

Annonce

I kridtet findes forsteninger af mange forskellige organismer. Særlig almindelige er mikroskopiske foraminiferer og små kolonidannende bryozoer, men søpindsvin, søliljer, brachiopoder, muslinger, blæksprutter, fx belemnitter og ammonitter, samt hajtænder forekommer også. Kalkens lagdeling fremhæves af flintknolde, som er dannet af kisel fra kiselsvampe, hvoraf nogle er bevaret som de såkaldte raslesten.

Møns Klint.

Møns Klint.

Det bløde skrivekridt nedbrydes let af bølger, regnvand og frost. Istidslagene ligger kilet ind i og mellem kridtflagerne. Disse lag er usammenhængende og består af vekslende vandførende smeltevandssand og vandstandsende moræneaflejringer.

Herved opstår yderligere en række svaghedszoner, som medvirker til klintens ustabilitet og de mange skred og nedstyrtninger. Skredene udløses især efter kraftige påvirkninger af frost og tø, store mængder nedbør eller langvarig udtørring, og de finder derfor hyppigst sted om vinteren og om foråret.

I 1905 forsvandt en del af Liselund Park i et skred, og i 1928 skete en stor udskridning på 16 ha ved Hundevangsfald. Et af de største udskred i nyere tid dannede i 1952 en halvø 500 m ud i havet ved Puggaards Klint, Røde Udfald og Vitmunds Nakke.

Møns Klint.

Møns Klint.

Ved Maglevands Nakke nær Dronningestolen blev en person dræbt af en nedstyrtet kridtmasse i 1994, og ved Freuchens Pynt skete der et stort skred i 1998. I 2003 fandt et større skred sted ved Store Stejlebjerg.

Den megen nedbør i 2006-07 forårsagede et større skred på 230.000 m3 i januar 2007, hvor Store Taler styrtede i havet og dannede en 300 m lang halvø ud i havet. I marts 2007 skete endnu et stort skred, denne gang syd for Freuchens Pynt, og i oktober 2009 styrtede 5000 m3 i havet ved Nylands Nakke 500 m syd for Talerstolen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Thomsen, Lars Serritslev: Møns Klint i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. september 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=129509

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Møns Klint Marker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik