• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Norge - geologi

Oprindelig forfatter EBo Seneste forfatter Redaktionen

Norge ligger langs den nordøstlige rand af Det Baltiske Skjold og opbygges hovedsagelig af prækambrisk grundfjeld og den skandinaviske fjeldkæde, også kaldet Kaledoniderne.

De ældste prækambriske bjergarter (ca. 2,8 mia. år) findes på Varangerhalvøen, hvor forholdsvis uomdannede sedimenter og vulkanske bjergarter hviler på et underlag af gnejs og granit. Blandt sedimenterne er kvartsbåndede jernmalme, der tidligere udnyttedes i Norges største jernmine. I Sydnorge findes tre områder med prækambriske bjergarter. Nordvestligst mellem Sunnfjord og Trondheimsfjorden forekommer gnejser med granulit, eclogit, dunit og granatperidotit, alle bjergarter, der stammer fra stor dybde i jordskorpen. I det sydøstnorske grundfjeld nær grænsen til Sverige findes store granitområder, i hvis nordøstligste del findes en rødbrun, kontinental sandsten, Trysilsandstenen (ca. 1500-1300 mio. år). Det store sydnorske grundfjeldsområde består af Kongsberg-Bamble-komplekset, der er gnejser og suprakrustale bjergarter, dvs. både sedimenter og vulkanske udbrudsprodukter, med basiske intrusiver. Her forekommer ved Kongsberg det berømte gedigne sølv. I Egernsundfeltet forekommer foruden gnejs og granit anorthosit og gabbro-norit med forekomster af nikkelholdig jern- og ilmenitmalm (titanjern). I Knabenminen i Kvinesdal udnyttedes tidligere molybdenit (molybdænglans) og ved Modum nogle cobaltforekomster. Telemarksuiten udgør metamorfoserede sedimenter og vulkanitter med granit. Kvartsit fra Eidanger ved Dalen har siden vikingetiden været eksporteret som slibesten. Granitter i det sydnorske grundfjeldsområde dateres til ca. 1100-900 mio. år før nu.

I slutningen af Prækambrium og fra Kambrium til Silur aflejredes sedimenter langt ind over Det Baltiske Skjold, og langs kontinentets rand afsattes dybhavssedimenter sammen med basiske vulkanitter. Af disse sedimenter findes bevaret i Mjøsaområdet feldspatholdige sandsten (sparagmitter), dolomit, skifre og morænekonglomerater (tillit). I slutningen af Silur dannedes den skandinaviske fjeldkæde ved kollision mellem Europas gamle kontinentkerne Baltica og kontinentet Laurentia, hvor Den Baltiske Plade blev skudt ind under Laurentia. Sammenstødet førte til dannelsen af en række overskydningsdækker bestående af sedimenterne og stedvis flager af det prækambriske underlag, der transporteredes op til 100 km ind over Det Baltiske Skjold. Deformations- og dermed omdannelsesgraden (metamorfosen) tiltager i dag mod vest imod den centrale kollisionszone, der løber mellem Jæren og Varangerhalvøen.

Annonce

I Devon var den skandinaviske fjeldkæde under nedbrydning, og der aflejredes tykke lag af konglomerater og sandsten i såkaldte intermontane søbassiner, hvoraf nogle er bevaret på Vestlandet. I løbet af Karbon blev fjeldkæden stort set nedbrudt til et slettelignende erosionslandskab, et såkaldt peneplan. I Perm dannedes en gravsænkning i Oslofeltet, hvor der findes fossilrige kambro-siluriske sedimenter og intrusive alkaline bjergarter med deres tilsvarende lavaer, rombeporfyrerne. Fra Jura og Kridt findes på Andøy i Nordnorge en 500 m tyk lagfølge af fossilholdige sand- og lersten med kullag.

Peneplanet hævede sig i løbet af Tertiær, mest langs oceankysten, hvorved vandskellet kom til at ligge nær vestkysten. Vandløbserosionen tog til og udformede dalsystemerne. I Kvartær forværredes klimaet, og der dannedes i de højeste områder omkring vandskellet et sammenhængende isdække, der under istiderne bredte sig til hele Nordeuropa. Bræerne uddybede dalsystemerne, der følger ældre geologiske strukturer. I bunden af dalene opstemmer moræneaflejringer og smeltevandssletter i dag store søer som fx Mjøsa. Siden isens bortsmeltning er landet hævet som et resultat af isostatisk udligning, hvilket har medført, at der i kystområderne er dannet terrasser i forskellige højder: De ældste findes op til 240 m over havet.

Læs mere om Norge.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erling Bondesen: Norge - geologi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 29. april 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=132816