Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dotering

Oprindelig forfatter PELin Seneste forfatter Redaktionen

dotering, tilsætning af "urenhedsatomer" til halvledere for at fremstille p-type eller n-type materialer. I silicium og germanium doteres med fosfor, arsen og antimon for at opnå n-type materiale og med bor, gallium eller indium for at opnå p-type materialer. Dotering kan foregå ved simpel opløsning af urenhedsstoffet i den smeltede halvleder, ved neutronaktiveringsmetoden eller ved diffusion eller ionimplantering af urenhedsmaterialet i halvlederen.

Ordet dotering er afledt af latini dotare 'give i tilgift, medgift'.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Erik Lindelof: dotering i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=66265