Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

diffraktion

Oprindelige forfattere LIJ og MiAnd Seneste forfatter Redaktionen

diffraktion, inden for fysikken bøjning af bølger eller af partikler med bølgeegenskaber (fx elektroner og neutroner).

I optikken forekommer diffraktion bl.a., når lys fra en punktlyskilde passerer en kant på et uigennemskinneligt legeme; bag ved legemet, hvor der ellers skulle forventes en skarp skygge, opstår der et skyggemønster. Årsagen er, at ethvert punkt på en bølgefront kan anses som en sekundær bølgekilde, der spredes i alle retninger, jf. Huygens princip. Diffraktionsmønstret, der er forårsaget af det afbøjede lys, skyldes interferens som følge af forskelle i fase og amplitude af de enkelte bølger fra punkterne på bølgefronten.

Ordet diffraktion kommer af middellatin diffractio 'sønderbrydning', af dis- og afledn. af frangere 'bryde'.

Diffraktion observeres sjældent til daglig, da det er de færreste lyskilder, der kan regnes som punktlyskilder. Inden for astronomi optræder diffraktion ofte, da et astronomisk teleskop kun ser en del af en udsendt lysbølge fra fx en stjerne. Den derved opståede diffraktion gør, at stjernen (der kan regnes for en fjern punktlyskilde) ikke afbildes uendelig skarpt, men danner et diffraktionsbillede bestående af en klar plet omgivet af svagere koncentriske ringe.

Annonce

Diffraktion kan inddeles i en række forskellige typer alt efter bølgekildens placering i forhold til forstyrrelsen, fx Fraunhofer-diffraktion og Fresnel-diffraktion. Diffraktion spiller endvidere en væsentlig rolle inden for holografi.

Inden for moderne fysik og kemi er diffraktion af bl.a. elektroner, neutroner og røntgenstråler vigtige redskaber til undersøgelser af materialer. Disse partiklers eller strålers bølgelængder er sammenlignelige med afstanden mellem atomer i de fleste faste stoffer, og de er derfor velegnede som "måleinstrumenter" på atomar skala. Ved at analysere det interferensmønster, der dannes ved spredning af strålerne på atomerne i materialet, kan der fås detaljerede oplysninger om, hvilke atomer materialet indeholder, hvor de er placeret i materialet samt om karakteristiske afstande mellem atomerne. Pga. neutroners magnetiske moment kan der ved hjælp af neutrondiffraktion ydermere fås oplysninger om den magnetiske orden i materialet. Se også røntgendiffraktion og elektrondiffraktion.

I akustikken anvendes diffraktion som betegnelse for lydens afbøjning omkring forhindringer, fx lydskærme eller støjvolde. Står man i "læsiden" af en støjvold, kan man således stadig høre en del af støjen (fortrinsvis den dybtonede, dvs. lavfrekvente del) fra den anden side af volden. Lydens diffraktion begrænser således effektiviteten af støjafskærmninger.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Illum Jørgensen, Michael Andersen: diffraktion i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=64480