Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

termografi

Oprindelig forfatter Place Seneste forfatter Redaktionen

Termografi. Russisk T62 kampvogn observeret vha. infrarød sensor, der måler i 8-14 μm-båndet og kan registrere temperaturforskelle på 0,1 °C. De varme områder findes især omkring kampvognens motorer. Optaget af Forsvarets Forskningstjeneste under et NATO-eksperiment.

Termografi. Russisk T62 kampvogn observeret vha. infrarød sensor, der måler i 8-14 μm-båndet og kan registrere temperaturforskelle på 0,1 °C. De varme områder findes især omkring kampvognens motorer. Optaget af Forsvarets Forskningstjeneste under et NATO-eksperiment.

termografi, bestemmelse af temperaturforskelle, fx på bygningsoverflader ved berøringsfri måling vha. et tv-kamera, som er følsomt i det infrarøde spektrum (IR-kamera).

Tolkning af termografibilleder vil kunne vise byggefejl, fx manglende eller utilstrækkelig isolering (kuldebroer) i klimaskærmen. På et termografibillede kan der indlægges isotermer, dvs. kurver gennem punkter med samme temperatur, som en hjælp til tolkningen. Ved temperaturer omkring 20 °C er opløsningsevnen ca. 0,3 °C. Optagelser kan give billeder i sort/hvid eller farve.

Ordet termografi kommer af termo- og -grafi.

Termografering foregår normalt indefra for at undgå forstyrrelser fra udeklimaet. Fastlæggelse af temperaturerne i billedet sker ved, at man med et termometer måler en referencetemperatur på den pågældende overflade. Termografering kan kun foretages, når der er en temperaturforskel over bygningsdelen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
G. de Place Christensen: termografi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=170990